Tekniker til Bosch Mobility Aftermarkets supportteam

  • Fuldtid
  • Legal Entity: Robert Bosch A/S

Firmabeskrivelse

Ønsker du, at nyttige teknologier bliver formet af dine ideer? Hvad enten det er inden for Mobility Solutions, Industrial Technology, Consumer Goods, og Energy and Building Technology, har du mulighed for at forbedre livskvaliteten over hele verden. Velkommen til Bosch.

Jobbeskrivelse

Vores tekniske team inden for Mobility Aftermarket, arbejder dagligt med teknisk support til vores kunder på forskellige værksteder i Norden.
Vi søger nu yderligere en dygtig tekniker med interesse i at supportere vores kunder med deres tekniske udfordringer.
Vi leder efter en person, der brænder for køretøjsteknik, samt for at supportere vores kunder, og som har stor erfaring med dette. Du kommer til at arbejde på vores hovedkontor i Ballerup, og indgår i et team med andre teknikere, hvor samarbejde og udveksling af information er højt værdsat.

Dine arbejdsopgaver:

  • Teknisk produktsupport, hvor du yder support på Bosch testudstyr
  • Hotline support vedrørende tekniske udfordringer og reperationer på bilværksteder
  • Samarbejde med resten af teamet om ideer til fremtidig udvikling af forretningsområdet

Kvalifikationer

Din profil:

  • Viden om installation af it-applikationer som MS Windows
  • Kendskab til og erfaring med at arbejde med elektroniske systemer, køretøjselektronik og moderne diagnose-testudstyr, samt fejlfinding vha. disse
  • Du arbejder selvstændigt og professionelt med planlægning og løsning af opgaver inden for teamets arbejdsområder
  • Gode kommunikationsevner, hvor du er udadvendt og serviceminded og nyder problemløsning
  • Godt kendskab til dansk og engelsk, samt et godt kendskab til de øvrige nordiske sprog er at foretrække

Yderligere informationer

Som del af Bosch kan vi tilbyde:

  • Mulighed for at følge med udviklingen i den moderne bilindustri, inkl. El-/hybridbiler og de nyeste fører- og sikkerhedsassistentsystemer
  • At være en del af et nordisk team med opgaver over landegrænser
  • Et attraktivt job i en virksomhed der vægter uddannelse, kvalitet, trivsel, personlig udvikling og effektivitet højt
  • Mulighed for at arbejde i en international koncern
  • Venlige og engagerede kolleger
  • Omfattende produktrelevant træning
  • Gode medarbejdertilbud såsom fysioterapi, god og varierende kantineordning, en dedikeret personaleforening, der sikrer spændende aktiviteter og arrangementer og betalt sundhedsforsikring samt sundhedspakke

Hvis det lyder som noget for dig og du er klar på en ny udfordring, hører vi meget gerne fra dig allerede i dag.

Ansøgningsfristen er onsdag d. 1. maj.

FortrolighedspolitikAftryk