Teknisk nørderi på farten: Miljøbevidst måletekniker med interesse for luftemissioner

  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Vil du være med til at gøre en forskel for miljøet? Synes du at måleteknik lyder spændende, og trives du med at løse selvstændige opgaver ude hos kunder? Uanset om du er nyuddannet eller har flere års erfaring, har vi et spændende job til dig, der har hænderne godt skruet på og ikke er bange for frisk luft!

Eurofins Miljø Luft A/S er Danmarks førende inden for målinger af støj, luftemissioner samt kontrol af tekniske anlæg. Vi er 25 ansatte (afdelinger i Galten og Ishøj) bestående af teknikere og kunderådgivere, som udfører målinger for virksomheder i hele Danmark. Eurofins Miljø Luft varetager det fulde forløb af en undersøgelse – fra indledende planlægning og rådgivning, over prøvetagning og gennemførelse af analyser, til rapportering af resultaterne.

Vi gør en stor indsats for at sikre det rene miljø, hvor vi bl.a. er involveret i målinger af PFAS-forbindelser samt carbon capture (CCS)-projekter.

Jobbeskrivelse

Eurofins Miljø Luft A/S søger en dedikeret og lærenem tekniker til udførelse af måletekniske opgaver inden for miljøområdet. Vi søger efter en, der har base enten i midt/sydjylland eller i nærheden af Ishøj/København.

Dine arbejdsopgaver vil bestå af emissionsmålinger på kraftværker, forbrændings- og industrianlæg.
Du skal betjene mange typer teknisk udstyr, f.eks. registrerende gasmålere, samt opsamle vådkemiske prøver til analyse. Du skal udfylde måledatablade og kvalitetsdokumenter samtidig med, at du effektivt får håndteret og afsluttet opgaven. Du vil primært befinde dig ude hos kunderne, indledningsvis med en kollega, men på sigt på egen hånd. Ud over feltarbejdet følger diverse opfølgningsopgaver, hvilket bl.a. består i at koordinere med kunderådgiverne, bringe udstyr til rettidig kalibrering, planlægge med kunderne og pakke bilen til næste opgave. Efter grundig oplæring vil du selvstændigt få ansvaret for at planlægge og gennemføre målinger og tekniske undersøgelser på luftområdet.

Jobbet er for dig, som ikke ønsker et stillesiddende 8-16-job, men hellere vil have nogle lange arbejdsdage, for så at have fri på andre tidspunkter – f.eks. i forlængelse af ferieperioder eller visse hverdage. Der forekommer også overnatninger ude, da der kan være brug for support i en anden del af Danmark, end du primært vil arbejde i, eller fordi måledagene bliver lange. Derudover har du mulighed for at rejse til udlandet (primært Norge) i op til 8 uger om året.

Kvalifikationer

Din baggrund er ikke afgørende; det vi vægter højest er, at du har hænderne skruet rigtigt på, og at du trives i en selvstændig hverdag med fysisk og teknisk arbejde samt kørsel rundt til opgaverne.

Du kan f.eks. være uddannet laborant, miljøteknolog, miljøtekniker, smed, VVS’er eller inden for et andet relevant felt. Du kan have flere års erfaring eller være nyuddannet. Det vigtigste er, at du er motiveret for at arbejde med luftmålinger og har lyst til at lære nyt og tilegne dig viden om måletekniske principper, så du udvikler dig i stillingen.

Det er en fordel, hvis du har stiftet bekendtskab med emissionsmålinger eller har anden måleteknisk erfaring, men det er ikke et krav.

Som person er du god til at strukturere dit arbejde og du gør dette med en stor selvstændighed, hvor du bevarer overblikket, især når det går stærkt. Derudover er du kollegialt og evner at samarbejde og servicere mange kolleger.

Generelt er det vigtigt at:

  • Du er teknisk velfunderet
  • Du har god fysik og er frisk på at arbejde ude
  • Du har kørekort til personbil
  • Du har en høj ansvars- og kvalitetsbevidsthed
  • Du bidrager til det gode arbejdsmiljø og behandler andre med respekt

Målingerne kan være oppe i højden og derfor skal du have det fint med at arbejde i højder.

Yderligere informationer

Arbejdstid
Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt (flexordning).  

Tiltrædelse
Efter aftale

Arbejdssted
Hele Danmark – med udkørsel fra din privatadresse eller fra vores sites i Galten eller Ishøj. Vi søger efter en, der har base enten i midt/sydjylland eller i nærheden af Ishøj/København.

Hvad kan vi tilbyde dig
Du kan blive en del af verdens største laboratorievirksomhed, Eurofins Scientific, med rige muligheder for personlig og faglig udvikling. Du vil indgå i en afdeling med dygtige og dedikerede kollegaer, i et arbejdsmiljø præget af gensidig respekt og uformel omgangstone.

Ansøgning
Send dit CV, ansøgning og eksamenspapirer ved at klikke på ”Jeg er interesseret”
Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet. For yderligere information om stillingen er du meget velkommen til at kontakte Business Unit Manager Najah Brok på mail: [email protected]

Vi glæder os til at byde vores nye kollega velkommen.

Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services.  Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier. 

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 61.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1000 selvstændige selskaber og 900 laboratorier i over 61 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2022 genererede Eurofins en samlet indtægt på 6,7 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

Fortrolighedspolitik