IT-Tekniker til Servicedesk i Eurofins NSC

  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Hvis du er fan af Microsofts forskellige software og desuden har interesse for IT-udstyr, så søger vi dig til vores IT-segregationsprojekt!

Hos Eurofins bidrager vi hver dag til verdens sundhed under sloganet ’Testing for Life’, hvor vi tester alt fra jord til bord. IT-teamet er en del af Eurofins National Service Center (NSC), hvor vi til dagligt supporterer vores 1.180 brugere, fordelt på 6 forskellige sites i Danmark. Fysisk holder vi til i Galten, Vejen, Aabybro og Glostrup.

Jobbeskrivelse

Du vil være 1. og 2. linje support i vores IT Servicedesk og det første kontaktpunkt for IT-afdelingens kunder. Hovedarbejdsopgaven består i at modtage og løse sager, der kommer ind via vores sagsbehandlingssystem eller telefonisk. Disse tilfælde kan for eksempel gælde for følgende:

  • Administration af brugere og grupper i AD
  • Installation af software manuelt eller via SCCM
  • Generelle problemer relateret til arbejdsstationer, bærbare computere, printere, mobiltelefoner og lignende
  • Problemer med mail
  • Problemer og spørgsmål vedrørende standardsoftware som MS Office, MS 365

Hovedfokus er på forhold fra brugere i Danmark, men omfatter også samarbejde med teknikere fra andre nordiske lande. Sager, der ikke kan løses i L1, videresendes til L2 eller L3. Der er en del arbejde udenfor IT-afdelingen hos brugerne, med eks. installation af nye computere.

Sagsbehandling efter ITIL i ServiceNow sagsbehandlingssystemet.

 

 

Hvad kan vi tilbyde dig?

Hos os bidrager vores medarbejdere til en bedre verden, ved at levere analyseresultater til vores kunder og myndigheder, som er med til at sikrer bl.a. miljø, fødevarer og medicinalprodukter. Det er en skøn og meningsfuld følelse, der skaber høj motivation og engagement og gør, at det føles ekstra godt at gå på arbejde hver dag. For den rette person, er der gode muligheder for at udvikle sig i gruppen. Din viden, færdigheder og personlige udvikling er Eurofins mest værdifulde aktiv og en forudsætning for succes. For dig betyder det muligheder for at deltage i spændende og udfordrende projekter. Det giver dig gode muligheder for løbende faglig udvikling i en global koncern med god vækst.

 

I denne rolle får du varierede opgaver, et stort kontaktnet med mange forskellige roller og niveauer i virksomheden, og du kommer til at indgå i et større forandringsprojekt, hvor hele IT-infrastrukturen bygges om. På sigt er der store udviklingsmuligheder, hvor du kan påtage dig mere tekniske roller som L2/L3, blive teamleder eller arbejde med projekter.

Kvalifikationer

  • En relevant teknisk uddannelse, eks.  IT-supporter, IT-teknolog, datateknikker eller lignende (gerne nyuddannet)
  • Erfaring/kendskab til konfiguration/vedligeholdelse af Microsoft styresystemer, eks. Win 10,11, Server 20xx.
  • Erfaring/kendskab til generelle ticket systemer (kan være f.eks. ServiceNow, Zendesk)
  • Erfaring/kendskab til SCCM eller lignende systemer
  • Du er flydende i dansk og engelsk i skrift og tale
  • Du tør tage ansvar og kan arbejde selvstændigt

 

Da der lægges stor vægt på personlige egenskaber, forudsætter vi, at du har en høj servicefølelse og en positiv "can do"-indstilling. Du kan arbejde både selvstændigt og i gruppe og deler gerne din viden og information.

Yderligere informationer

Det betyder meget for os, at du har det godt på dit arbejde

Sundhedsfremmende initiativer
Vi fremmer et sundt og arbejdsmiljøvenligt klima, og medvirker til, at vores medarbejdere er sunde og raske. Det sker igennem forskellige initiativer som støtter op om din psykiske og fysiske trivsel.

Tryghedsordning
Du tilbydes som Eurofins medarbejder en pensionsordning, sundhedsforsikring samt tilknyttet uvildige rådgivere, som løbende kan guide dig.

Kantineordning
Vores kantineordning byder på et varieret udvalg af varme og kolde retter, frugt og grønt - og kage :-).

Personaleforening
Vi ønsker at fremme det gode kollegaskab og arrangerer forskellige sociale aktiviteter og arrangementer, med hjælp fra vores lokale personaleforening.

Fleksibilitet
Vi arbejder ud fra premissen frihed under ansvar og tilbyder derfor fleksible mødetider med mulighed for hjemmearbejde og medbestemmelse, såfremt stillingen understøtter dette.

Din udvikling
Din udvikling er vigtig for os. Du vil i samarbejde med din nærmeste leder drøfte Eurofins karriereveje, nationale og internationale talentprogrammer og anden udvikling.

#TestingForLife

Du tilbydes at blive en del af en spændende og ambitiøs koncern, hvor du kan udvikle dig både fagligt og personligt.

Arbejdstid
37 timer, som typisk placeres i tidsrummet 06.00 – 18.00 mandag til fredag

Stillingen er en midlertidig ansættelse på 12 måneder. 

Arbejdssted
Du får dit primære arbejdssted på Ladelundvej 85, 6600 Vejen. Men der kan være arbejdsdage på andres sites.

Tiltrædelse
Hurtigst muligt
 

Ansøgning
Hvis du synes, det lyder interessant og som den rigtige mulighed for dig, skal du sende din motiverede ansøgning sammen med dit CV og uddannelsespapir ved at klikke på "Jeg er interesseret".
Vi indkalder løbende til samtale og ansætter når rette person er fundet, så vent ikke med at søge. Du skal ansøge online – det er den eneste måde. Ansøgninger pr. mail accepteres ikke.

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte IT Infrastructure Coordinator Bo Tranberg Pedersen på [email protected].


Send dit CV og ansøgning med relevante bilag ved at klikke på "Jeg er interesseret". Vi afholder løbende samtaler og ansætter så snart, den rette kandidat er fundet. 

Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk

I forbindelse med rekrutteringen vil du blive bedt om at fremvise straffeattest.

 

 

Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services.  Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier. 

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 61.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1000 selvstændige selskaber og 900 laboratorier i over 61 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2022 genererede Eurofins en samlet indtægt på 6,7 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

Fortrolighedspolitik