PTA-Ingeniør/tekniker til offshore virksomhed på Lindø

  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Er du klar til at gøre en forskel og blive en del af fundamentet for den grønne omstilling?

Ønsker du et job med fokus på høj kvalitet og en hverdag pakket med store projekter? Hvor du både skal have det overordnede overblik og samtidig være i stand til, med sikker hånd, at samle trådene og følge opgaverne til dørs? Her får et spændende og alsidigt job i en international vækstvirksomhed med en flad organisationsstruktur.

Hos Bladt Industries er vores formål at understøtte en bæredygtig fremtid, og vores vision er at være markedsleder indenfor fundamenter og transformerstationer til havvindmølleparker verden over.

Ambitionerne for offshore vind er store, og vi skal vækste for at kunne levere vores del af puslespillet. Det kræver sit hold, og derfor er vi er derfor på jagt efter dig, der ligesom os, brænder for at gøre en forskel for en grøn fremtid.

Din hverdag - Analytisk tilgang og produktionstekniske procedurer.

Du vil få mulighed for at tilrettelægge din egen hverdag, når produktionen skal understøttes, og din hverdag vil indeholde en række forskellige opgaver, der kan skifte i en foranderligt miljø. Du evner at sætte dig ind i komplekse problemstillinger i forbindelse med virksomhedens store projekter, og du har en opsøgende og praktisk tilgang til samarbejdet og sparringen med produktionen.

Bladt Industries vægter ærlighed og fleksibilitet højt i virksomheden, hvilket gælder begge veje.  Du vil opleve en flad organisationsstruktur, en høj grad af frihed under ansvar, og du får rig mulighed for faglig og personlig udvikling som en del af et professionelt team med en uformel omgangstone. Du vil blive en del af operationsafdelingen, hvor der i dag indgår 20 medarbejdere.

Jobbeskrivelse

Dine primære opgaver bliver at:

  • Lave produktionsteknisk optegning af layout
  • Varetage den teknisk support til produktionen
  • Sikre, via en struktureret og analytisk tilgang, at driftsmæssige optimeringer identificeres, prioriteres og gennemføres
  • Lave produktionsforberedelse og planlægning
  • Oprette, vedligeholde og håndtere rettelser af produktion og logistik
  • Udarbejde produktionstekniske procedurer og arbejdsbeskrivelser for gennemførelsen samt være ansvarlig for at den tekniske dokumentation altid er ajourført i database
  • Hjælpe med ad hoc tegneopgaver for Produktionen og Tegnestuen
  • Udforme præsentationer /salgslayouts for nye projekter

Du vil referere til Bladt Industries' Operations Manager, og arbejdsstedet vil være vores site på Lindø.

Kvalifikationer

Som en del af teamet, får du brug for at:

  • Være uddannet produktionsteknolog, konstruktør, teknisk designer, ingeniør eller har anden relevant teknisk baggrund
  • Have stor erfaring med at arbejde i Autodesk Inventor og AutoCad
  • Have en god tredimensionel forståelse samt er omhyggelig og systematisk
  • Have gode engelskkundskaber i skrift og tale
  • Gerne have kendskab til Leica Totalstationer

Yderligere informationer

Værdibaseret samarbejde

Vi ønsker en arbejdsplads med fokus på det hele menneske, og vi samarbejder på tværs af Bladt med udgangspunkt i et sæt værdier, der guider vores adfærd. Sikkerhed kommer altid først og udtrykkes gennem termen ”We Care”. Derudover arbejder vi ud fra et ønske om at være løsningsorienterede, pålidelige, bedre sammen og altid i udvikling.  Vi tror på, at dette sammen med vores udtrykte formål om at understøtte en bæredygtig fremtid, er med til at gøre Bladt til et godt sted at være.

Hvad kan du forvente af Bladt?

Du får et spændende, alsidigt og ikke mindst udviklende job i en international virksomhed i vækst. Du bliver en del af et professionelt team med en uformel omgangstone, hvor der sættes pris på samarbejde, humoristisk sans og en positiv tilgang.

Bladt Industries tilbyder endvidere pensionsordning, mulighed for hjemmearbejde, sundhedsforsikring, kantineordning, en aktiv personaleforening og en gage, der modsvarer stillingskravene. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt ud fra erfaring og kvalifikationer.

Arbejdssted
Du vil arbejde på Bladt Industries’ site på Lindø Industripark/Odense Havn, som ligger i Munkebo på Fyn.

Jobstart
Så hurtigt som muligt men vi er villige til at vente på den rette kandidat.

Kontakt
For mere information om denne stilling, kontakt Headhunter Casper Nygaard Christensen, TRACK Management på tlf. + 45 21 77 05 56 eller send en e-mail via dette link til TRACK Managements hjemmeside: https://www.trackmanagement.dk/kontakt

Bladt Industries er blandt de største i verden inden for havvind. Vi har i de sidste 25 år leveret godt 3.100 havvindmøllefundamenter svarende til mere end en tredjedel af alle verdens havvindmøller samt et betydeligt antal offshore transformatorstationer. Bladt Industries er fundamentet for den grønne omstilling offshore.