Laborant / teamleder til nathold i metalafdelingen i Eurofins Miljø

  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Eurofins Miljø A/S er et af Danmarks største miljølaboratorier. Vi arbejder primært med kemiske og mikrobiologiske undersøgelser af vand, jord og luft og varetager det fulde forløb af en undersøgelse - fra den indledende planlægning, prøvetagning og gennemførelse af analyser til evaluering af resultaterne.

I Eurofinsselskaberne i Danmark har vi én metalafdeling, hvor alle metalanalyser for Miljø, Materialer, Foder & Fødevarer er samlet.  Afdelingen besidder derfor højt kompetenceniveau, og fungerer som nationalt kompetencecenter for metalanalyser.

I metalafdelingen undersøger vi metaller/mineraler/grundstoffer i blandt andet jord, bygningsaffald, slam, fødevarer, foder, kosttilskud, gylle, luftfiltre (emission og indeklima), spildevand og materialeprøver. Afdelingen analyserer ca. 400.000 prøver om året.

Jobbeskrivelse

I metalafdelingen har vi travlt og vi søger lige nu en engageret laborant / teamleder for aften og nathold, som har lyst til at blive en del af vores stærke team bestående af 22 passionerede og motiverede medarbejdere.

Som teamleder vil du få ansvaret for personaleledelse på aften og nathold, samt for prioritering og fordeling af arbejdsopgaver på aften og nathold. I disse opgaver vil du indgå i tæt samarbejde med teamleder for daghold, teamkoordinator og afdelingelederen for Metalafdelingen. Vores aftenhold består af 5 laboranter/ufaglærte, som arbejder 5 dage om ugen i tidsrummet 15 – 23. Vores nathold består af 5 laboranter/ufaglærte som arbejder 4 dage om ugen i tidsrummet 21 – 07.

Som laborant kommer du til at arbejde i processen fra prøvemodtagelse til det færdige analyseresultat, og du vil derfor arbejde tæt sammen med både laboratorieassistenter, laboranter og kemikere. Dine primære opgaver vil være håndtering af prøver på ICP-OES, CV-AAS og ICP-MS apparater, som du modtager fra prøveforberedelsen. Sammen er vi ansvarlige for at de bestilte analyser udføres til tiden og i henhold til vores kvalitetskrav. Der sættes derfor stor pris på samarbejde og evnen til prioritering af opgaver, så vi i fællesskab når dette mål.

Som laborant / teamleder i metalafdelingen i Vejen, vil du opleve en spændende hverdag med forskellige og utrolig vigtige opgaver – alt sammen i et miljø, hvor det sociale aspekt vægtes højt. I afdelingen sætter vi stor pris på en fri omgangstone, hvor der skal være plads til at have det sjovt samtidig med at vi har fokus på opgaven. Det er derfor også vigtigt, at du har teamspirit, godt humør og er i stand til at give samt modtage feedback fra dine medarbejdere og kollegaer. Derudover forventer vi at du er samarbejdsvillig, initiativrig og hurtig til at lære.

Kvalifikationer

  • Du er uddannet laborant eller har en tilsvarende uddannelse
  • Du motiveres af ledelse og personalehåndtering 
  • Du har lyst til at løfte i flok, fungerer godt socialt og har sans for humor
  • Du er fleksibel i din indstilling og kan håndtere uforudsigelighed
  • Du arbejder systematisk, struktureret og effektivt
  • Du har en god samarbejdsevne og et positivt mindset
  • Du kan arbejde i pressede situationer
  • Erfaring med, og preference for natarbejde er en fordel, men ikke et krav

Der vil være en grundig oplæring i opgaverne, så det er ikke et krav at du har erfaring fra et laboratorium, men vi ser gerne at du har en grundlæggende interesse for faget. Opgaverne kræver både stående og gående arbejde, derfor er det vigtigt, at du er fysisk mobil.

Yderligere informationer

Arbejdstid:
37 timer og ugen fordelt på 4 arbejdsdage, søndag - onsdag). Mødetid kl. 21:00.   

Tiltrædelse:
2. Januar 2023 eller snarest herefter.

Yderligere information:
Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Sektionsleder Anders Svaneborg på [email protected]

Ansøgning:
Send dit CV og ansøgning med relevante bilag ved at klikke på "jeg er interesseret". Vi afholder løbende samtaler og ansætter så snart, den rette kandidat er fundet. 

Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk.

 

I forbindelse med rekrutteringen vil du blive bedt om at fremvise straffeattest.

 

Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk.

 

 

Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services.  Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier. 

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 58.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1000 selvstændige selskaber og 900 laboratorier i over 54 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2021 genererede Eurofins en samlet indtægt på 6,7 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

Fortrolighedspolitik