Naturfaglig profil til databehandling af miljøanalyser i byggematerialeafdelingen hos Eurofins Miljø A/S

  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Er du interesseret i at arbejde med databehandling inden for byggematerialer? Har du god teknisk forståelse og gode samarbejdsevner? Så er denne stilling noget for dig!

Eurofins Miljø A/S er Danmarks største miljølaboratorium. Vi arbejder primært med kemiske, fysiske og mikrobiologiske undersøgelser inden for vand, jord, bygningsmaterialer, indeklima, arbejdsmiljø, geoteknik, støj/akustik og luft.
Vi har et meget stort udvalg af analyser og analysepakker, som er nødvendigt for at matche vores kunders behov for viden og dokumentation. Vi råder over avancerede laboratoriefaciliteter, top-moderne måleinstrumenter og vigtigst af alt - et team af dygtige og kompetente medarbejdere, som med mange års erfaring og et internationalt netværk i ryggen står til rådighed, når der skal skabes resultater.

Jobbeskrivelse

Eurofins Miljø A/S i Aabybro søger en naturfaglig medarbejder til en stilling som beregner af produkt- og materialeanalyser i byggematerialeafdelingen. I denne stilling vil du blive en del af det team, der står for analyse, beregning og vurdering af analyseresultater.

Laboratoriet består af forskellige teams, der håndterer alle opgaver fra neddeling af prøver, prøveforberedelse og analyse, til vedligehold af analyseinstrumenter, beregning og vurdering af analyseresultater.
Teamet sørger for at sætte prøver på analyseinstrumenter, som eks. GC-MS og derudover lave alle beregningerne fra disse instrumenter.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Beregning af standarder og kontroller for at vurdere instrumenters ydeevne
  • Beregning og vurdering af analyseresultater fra mange forskellige produkter og af mange forskellige kemiske stoffer
  • Praktisk arbejde i forbindelse med vedligehold og troubleshooting af GC-MS

Kvalifikationer

Faglige kvalifikationer
Du har en relevant naturfaglig uddannelse som laborant eller ingeniør. Du har teknisk forståelse og en interesse i at arbejde med byggematerialer.Du skriver og taler dansk.

Personlige kvalifikationer

  • Du trives i et omskifteligt miljø med tempo, hvor du arbejder systematisk og effektivt
  • Du er nysgerrig, engageret og ønsker at lære nyt, ligesom du også gerne deler din viden med dine kollegaer
  • Du er en holdspiller med gode samarbejdsevner
  • Du har et godt humør, masser af energi og tager initiativ
  • Du har kendskab til at arbejde med IT-programmer som Excel
  • Det er en fordel, men ikke et krav, at du har kendskab til GC og MS instrumenter.

Yderligere informationer

Vi tilbyder
Et godt arbejdsklima med en uformel omgangstone og et fagligt spændende arbejdsmiljø. Vi tilbyder en velfungerende arbejdsplads med høj trivsel og fokus på det sociale. Du bliver en del af en dynamisk og international virksomhed, der er blandt verdens førende laboratorier.

Tiltrædelse:
Dine ugentlige 37 timer placeres typisk i tidsrummet mellem 7:00-17:00, mandag til fredag.

Ansættelsesstart
Snarest muligt.

Lyder jobbet som noget for dig?
Send dit cv, ansøgning, uddannelsesbevis og andre relevante bilag på .pdf ved at klikke på "Jeg er interesseret". Vi holder løbende samtaler og opfordrer derfor til, at du sender CV, ansøgning og andet relevant materiale hurtigst muligt.

Vil du vide mere om stillingen i Eurofins Miljø A/S, er du velkommen til at kontakte PBU Manager Daniel Jhaf Madsen på [email protected].
Du kan læse mere om Eurofins og kulturen på vores arbejdsplads på www.eurofins.dk.          

Vi glæder os til at byde vores nye kollega velkommen.

 

Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services.  Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier. 

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 61.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1000 selvstændige selskaber og 940 laboratorier i over 59 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2021 genererede Eurofins en samlet indtægt på 6,7 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

 

Fortrolighedspolitik