Laborant eller Akademiker til PCR- laboratorium, der arbejder med SARS-CoV-2 analyser i spildevand

  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Eurofins Miljø A/S er et af Danmarks største milkølaboratorier. Vi arbejder med kemiske, molekylære- og mikrobiologiske undersøgelser af Jord, luft, rent vand og spildevand. Vi varetager det fulde forløb af en undersøgelse fra den indledende planlægning, prøvetagning og gennemførelse af analyser til evaluering af resultaterne.

I Covid-19 spildevandsafdelingen undersøger vi spildevand for SARS-CoV-2. Det inkludere RNA ekstraktion, qPCR analyse og databehandling af PCR resultater.

Er du uddannet laborant eller bioanalytiker med interesse for både laboratoriearbejde og databehandling? Eller har du en naturvidenskabelig videregående uddannelse og brænder for laboratoriearbejde? Kunne du tænke dig at arbejde i et drift laboratorie der levere vigtige analyser til samfundet? Så er det dig vi leder efter!

Jobbeskrivelse

I vores afdeling for Covid-19 spildevand har vi travlt med at analysere danskernes spildevand for SARS-CoV-2. Vi søger derfor en kvalitetsbevist og engageret kollega til vores PCR laboratorium, hvor kvalitet og effektivitet er i højsæde.

Du vil komme til at arbejde i et mindre team der står for SARS-CoV-2 analyser i spildevand i Eurofins Miljø A/S i Vejen.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Virusfældning af spildevand
  • RNA esktraktion
  • qPCR opsætning
  • Databehandling af resultater fra PCR-kørsler, kvalitetsikring af data og overførsel af data til vores LIMS-system 

Vi tilbyder
​​​​​​​Et fagligt spændende og udfordrende job, på en arbejdsplads hvor et godt arbejdsklima er højt prioriteret. Du får en spændende og travl hverdag hvor du har mulighed for at sparre med dine kollegaer i en dynamisk og international virksomhed, der er blandt verdens førende laboratorier. Du vil få en grundig oplæring i alle arbejdsopgaver.

Kvalifikationer

  • Uddannet laborant/bioanalytiker eller akademiker inden for molekylærbiologi, mikrobiologi eller lignende. Det vigtigste er din interesse for at arbejde i laboratoriet og med behandling af data.
  • Du har erfaring med PCR

 Personlige kompetencer

  • Du arbejder kvalitetsbevist og systematisk
  • Du har et højt humør og kan lide at arbejde i et travlt og omskrifteligt miljø
  • Du trives med til tider rutinepræget arbejde
  • Du er stabil og ansvarsbevist med dit arbejde
  • Du er selvstændig og engageret

Yderligere informationer

Arbejdstid
Der er tale om en fuldtidsstilling, hvor dine 37 timer placeres i tidsrummet 06-16 mandag til lørdag. Du vil komme til at arbejde hver anden weekend.

Arbejdssted
Ladelundvej 85, 6600 Vejen

Tiltrædelse
Snarest muligt

Vil du vide mere om stillingen i Eurofins Steins mikrobiologiske laboratorium, er du velkommen til at kontakte produktionsleder Ditte Møller Ejegod på [email protected]

Ansøgning
Send dit CV og ansøgning med relevante bilag ved at klikke på "Jeg er interesseret". Du skal søge online, det er den eneste måde. Ansøgninger sendt på mail tages ikke i betragtning til jobbet. Vi afholder løbende samtaler og ansætter så snart, den rette kandidat er fundet. 

Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk

I forbindelse med rekrutteringen vil du blive bedt om at fremvise straffeattest.

 

Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services.  Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier.

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 61.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1000 selvstændige selskaber og 940 laboratorier i over 54 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2021 genererede Eurofins en samlet indtægt på 6,7 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

Fortrolighedspolitik