Konsulent til Occupier Services hos Colliers

  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Colliers er en førende global rådgiver inden for erhvervs- og investeringsejendomme. Vi har kontorer i 65 lande og mere end 15.000 dedikerede medarbejdere, der samarbejder om at yde ekspertbistand til lejere, ejere og investorer i ejendomssektoren.

I Danmark er Colliers den absolut største og mest erfarne mægler og rådgiver inden for erhvervs- og investeringsejendomme. Vi er landsdækkende med godt 150 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Aarhus, Aalborg, Odense og Vejle.

Occupier Services yder uafhængig strategisk rådgivning om udnyttelse og optimering af virksomhedens ejendomsportefølje. 

Kerneydelser i Occupier Services er lejerrådgivning i forbindelse med lejemålstransaktioner og brugerrådgivning om udnyttelse og optimering af virksomhedens ejendomme. Med et team sammensat af blandt andet økonomer og juridiske rådgivere, arkitekter samt byggetekniske rådgivere, tilbyder vi fuldservice rådgivning lige fra teknisk projektstyring til indretning af arbejdspladser. Vi bistår lejere i forbindelse med erhvervelse, (gen)forhandling og afhændelse af erhvervslejemål.

Jobbeskrivelse

Vil du bruge din erfaring til at støtte den strategiske udvikling af ejendomsfunktionen i nogle af Danmarks største globale virksomheder? Til vores kontor i indre København søger vi en konsulent, som kan bistå med visionsdannelse hos vores kunder, søgning af kontorlejemål og forhandling af lejekontrakter.

Du får en unik mulighed for at blive del af den vækstrejse, Colliers er på, hvor der investeres væsentlige ressourcer i at drive og videreudvikle en markedsledende lejerrådgivningsforretning. Du vil indgå i et erfarent og kompetent team med et stort netværk inden for erhvervsmarkedet i Danmark.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Som dit primære ansvar, at opdyrke nye kunderelationer idet du udvikler, planlægger og gennemfører salgsfremmende tiltag, inkl. salgs- og marketingmaterialer
  • Agere projektleder på lejemålstransaktioner: fra udarbejdelse af kravspecifikation, over markedsafsøgning, business case til forhandling og indgåelse af lejekontrakter
  • Som del af projekterne vil du være ansvarlig for forhandlinger med udlejer, leverandører og myndigheder.

I tillæg til dine opgaver vil du få et selvstændigt ansvar for projekter og opgaver i tæt sparring med otte erfarne og dygtige kolleger i Occupier Services. Du vil få dialog med mange interessenter i forhold til kundernes 'ejendomsrelaterede behov og målsætning'. Organisatorisk får du en stor berøringsflade, hvorfor vi forventer, at du er god til at opbygge relationer og trives med samarbejde på tværs af både afdelinger og fagligheder.

Vi tilbyder:

  • Et sikkert job i en økonomisk sund og hurtigt voksende virksomhed
  • Et team af højt motiverede kolleger i en virksomhed med en flad organisation og en moderne og anerkendende virksomhedskultur
  • Indsigt i alle områder af ejendomssektoren samt i såvel nationale som internationale ejendomsmarkeder
  • En attraktiv løn og fleksible arbejdstider
  • Et spændende og professionelt arbejdsmiljø, hvor teamwork er altafgørende
  • Individuelle udviklingsmuligheder og videreuddannelse samt læringsmuligheder via Colliers' egne platforme/LinkedIn Learning

Kvalifikationer

  • Bachelor-/kandidatgrad fra universitet eller erhvervsskole inden for ejendomsadministration, byggeri, erhvervsøkonomi, jura eller projektledelse – eller anden sammenlignelig uddannelse, evt. kombineret med projektledelse
  • Du er en engageret, serviceminded og proaktiv holdspiller
  • Analytisk, struktureret, kan arbejde selvstændigt og har et entreprenant- og løsningsorienteret mindset
  • Superbruger i MS Office (især Word, Excel og PowerPoint)
  • Dine skriftlige formidlingsevner er helt i top, og du er flydende på dansk og engelsk i både skrift og tale. Øvrige sprogkompetencer er kun en fordel
  • Du opfatter dig selv mere som en generalist end som en specialist

Yderligere informationer

Hvis du kan se dig selv som en del af teamet, vil vi meget gerne høre fra dig hurtigst muligt.

Vi holder løbende samtaler med egnede kandidater, så upload din ansøgning med CV og øvrige relevante papirer hurtigst muligt og fortæl os, hvorfor du vil arbejde hos os, hvad der driver dig, og hvad du kan bidrage med, både fagligt og personligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Director, Occupier Services Ulrich Reckert på 31 60 90 53.

Tiltrædelse hurtigst muligt. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Læs mere på www.colliers.com, Twitter @Colliers eller LinkedIn.

Fortrolighedspolitik