Operatør til nathold i Mikrobiologisk produktionslaboratorium

  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Hos Eurofins Steins Laboratorium A/S hjælper vi virksomheder inden for foder- og fødevare­brancherne ved at kvalitetssikre og kontrollere deres råvarer, produkter og processer. Vi er stolte af at tilbyde markedets bredeste produktsortiment, kombineret med stor ekspertise inden for de klassiske kemiske og mikrobiologiske analyser. Vi anvender også mange nye teknologier, som blandt andet kan anvendes til afdækning af fødevaresvindel og fødevareægthed.

Er du en natteravn, der trives med højt arbejdstempo? Ser du dig selv som systematisk og produktiv? Er du positiv og har lysten til at lære nyt? Så læs videre her!

Jobbeskrivelse

På vores nathold i Mikrobiologi har vi travlt og derfor har vi brug for dig!

Vores mikrobiologiske laboratorium, består af 70 engagerede og dygtige medarbejdere, og lige nu søger vi en dygtig, positiv og robust kollega, som sammen med resten af vores team vil sikre et godt flow i vores produktion. Arbejdsopgaverne vil være meget varierende og du vil derfor opleve en alsidig arbejdsdag. Du vil bl.a. stå for håndtering af mange forskellige højteknologiske apparater og robotter, hvor kvalitetskontrol er et vigtigt parameter. Herudover vil du komme til at bidrage til, at laboratoriet er ryddeligt og hjælpe med forefaldende arbejde.

I afdelingen, hvor vi analyserer foder, vand og fødevarer for diverse mikrobiologiske parametre, får du en tempofyldt hverdag med mulighed for at bidrage til teamånden via dit høje humør, samt sikre kundetilfredsheden igennem din kvalitetsbevidsthed og effektivitet.

Der vil være grundig oplæring i procedurer og metoder, så det er vigtigt, at du har gåpåmod og lyst til at lære nyt.

Kvalifikationer

Faglige kvalifikationer

Da du vil få en grundig oplæring i vores procedurer, vægtes dine personlige kompetencer højere end dine faglige kvalifikationer, dog forventes at:

  • Du har gode IT-kundskaber og har nemt ved at sætte dig ind i nye systemer og analyseapparater
  • Du taler og skriver dansk

Personlige kompetencer

  • Du trives i en travl hverdag, hvor præcision, systematik og effektivitet er vigtig
  • Du forstår derfor hvordan du arbejder systematisk
  • Du får energi af at have mange bolde i luften og evner at prioritere dem
  • Du er selvstændig, har gåpåmod og en positiv indstilling
  • Du er lærenem og har gode samarbejdsevner
  • Du forstår vigtigheden af hygiejne og rengøring
  • Du er stabil og robust

Det vil både være stående og gående arbejde og derfor er det vigtigt, at du er fysisk mobil.

Yderligere informationer

Vi tilbyder
Muligheden for at blive en del af et fagligt spændende arbejdsmiljø, med er godt arbejdsklima og en uformel omgangstone. Du bliver en del af en international koncern, der er blandt verdens førende laboratorier, hvor du kan udvikle dig både fagligt og personligt.

Arbejdstid
Dine arbejdstider vil primært ligge i tidsrummet 19.00-06.00, du vil som en del af natholdet, ikke skulle arbejde i weekenderne!

Arbejdssted
Ladelundvej 85, 6600 Vejen.

Tiltrædelse
Snarest muligt

Vil du vide mere
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Produktions Planlægger Sanne Kloster på telefon: 27400140.

Ansøgning
Send dit CV og ansøgning med relevante bilag ved at klikke på  "Jeg er interesseret". 
Vi afholder løbende samtaler og ansætter så snart, den rette kandidat er fundet. 

I forbindelse med rekrutteringen vil du blive bedt om at fremvise straffeattest.

Du kan læse mere om Eurofins på  www.eurofins.dk.

 

Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services.  Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier. 

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 61.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1000 selvstændige selskaber og 940 laboratorier i over 54 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2021 genererede Eurofins en samlet indtægt på 6,7 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

Fortrolighedspolitik