Laborant til Byggematerialemodtagelsen i Aabybro

  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Vil du hjælpe med at redde vores miljø og blive en ”Superhero in labcoat” sammen med os? Kan du lide at have daglig kundekontakt? Så har vi stillingen til dig.

Hos Eurofins Danmark har vi mere end 1100 dygtige og dedikerede medarbejdere, der arbejder dagligt for at levere kvalitetsanalyser til aftalt tid til vores kunder inden for mange forskellige brancher og industrier.

Eurofins VBM Laboratoriet A/S er ledende inden for miljø- og geotekniske analyser i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter og dermed ydelser inden for jordforurening, indeklima og bygningsscreening, mv. Vi varetager det fulde forløb af en undersøgelse - fra den indledende planlægning, rådgivning om prøvetagning og gennemførelse af analyser, til evaluering af resultaterne.

Jobbeskrivelse

Som laborant i vores Byggematerialemodtagelse bliver du et af ansigterne udadtil. Du vil have daglig kundekontakt, og du bliver en del af et team, som arbejder sammen med kollegaer i hele huset. Du trives i en hverdag, hvor effektivitet og kvalitet går hånd i hånd i det daglige arbejde.

Dine primære arbejdsopgaver vil indebære:

  • håndtering af byggematerialer, kundekontakt og asbestanalyser
  • mailhåndtering samt en tæt kontakt med kunderne i forbindelse med dine daglige opgaver
  • registrere byggematerialeprøver

Din hverdag vil indeholde en blanding af varierende opgaver og rutineopgaver, som alt sammen bidrager til at holde vores høje produktions flow. Du skal derfor være en blæksprutte i et analyselaboratorie, samtidig med at du er glad for rutinearbejde.

I Eurofins VBM er der et højt produktivitetsflow og travle dage, men der er rig mulighed for indflydelse på optimeringer af processer samt mulighed for personlig udvikling. Der er kort vej mellem ledelsen og medarbejderne, hvor vi vægter at have en uformel stemning, samtidig med at vi søger at få det meste ud af vores medarbejderes viden og idéer.

Kvalifikationer

Du er uddannet laborant eller har en anden naturvidenskabelig baggrund. Som person er du åben for nye udfordringer og bruger dit gå-på-mod til at løse dine opgaver effektivt, selvstændigt og med rette kvalitet. Det er vigtigt, at du er en opsøgende problemknuser, som er ansvarsbevidst af natur og klarer din dagligdag med en servicemindet tilgang.

Vi ser gerne at:

  • Du har erfaring med IT og kan nemt navigere rundt i nye systemer
  • Du taler og skriver dansk
  • Du trives i et miljø med et højt arbejdstempo og bevarer overblikket og det gode humør, selv når der er travlt
  • Du er en god kollega, som værdsætter teamwork og udviser fleksibilitet i dit job

Yderligere informationer

Arbejdstid
Dine 37 ugentlige arbejdstimer placeres mandag til fredag i tidsrummet 08.00 – 16.00.

Arbejdssted
Industrivej 1, 9440 Aabybro

Tiltrædelse
Snarest muligt

Ansøgning
Send din ansøgning, dit CV og andre relevante dokumenter på .pdf online ved at klikke på "Jeg er interesseret". Ansøgninger sendt pr. mail accepteres ikke. Vi afholder løbende samtaler og ansætter så snart, den rette kandidat er fundet.
I forbindelsen med rekrutteringsprocessen, vi du blive bedt om at fremvise straffeattest.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Daniel Jhaf Madsen [email protected]

 

 I forbindelse med rekrutteringsprocessen vil du blive bedt om at fremvise straffeattest.

 

Du kan læse mere om Eurofins VBM på www.vbmlab.dk og Eurofins på www.eurofins.dk.

Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services.  Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier. 

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 61.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1000 selvstændige selskaber og 940 laboratorier i over 59 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2021 genererede Eurofins en samlet indtægt på 6,7 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

Fortrolighedspolitik