Prøveudtager til mikrobiologisk afdeling

  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Brænder du for at være Eurofins’ ansigt udadtil og levere en sublim service? Kunne du tænke dig en afvekslende hverdag i et spændende miljø? Så har vi den rette stilling til dig.

Eurofins BioPharma Product Testing Denmark A/S er et verdensførende globalt kontraktlaboratorium på lægemiddelområdet, og vi servicerer den farmaceutiske industri med mikrobiologiske og kemiske analyser, proceskontrol samt rådgiver om laboratorieydelser efter GMP.

Mikrobiologisk laboratorium i Glostrup udfører mikrobiologiske analyser af farmaceutiske produkter for mange danske og en del udenlandske virksomheder. Vi udfører et stort antal forskellige analyser, så hos os er to dage sjældent ens. Analyserne omfatter klassiske mikrobiologiske dyrkningsmetoder efter Ph. Eur., USP og ISO-metoderne, mikrobiologisk identifikation ved Microseq og Maldi-TOF, endotoxin-test, substratfremstilling, substratkontrol, hygiejnemonitorering, valideringer og meget mere. Vi arbejder i henhold til GMP og er godkendt til dette af flere forskellige myndigheder, herunder lægemiddelstyrelsen og FDA.

Jobbeskrivelse

Vi er på udkig efter en fleksibel medarbejder til prøveudtagning.  Du vil primært udtage  prøver af hygiejne, vand og gas på vores kunders lokationer. I forbindelse hermed vil du arbejde med forskelligt udstyr, som du med tiden vil lære at mestre.

Du vil også inkubere udtagne prøver, skrive protokoller og rapporter samt afvigelser når det er nødvendigt.

Dine arbejdsdage vil sjældent være ens, og du vil bruge størstedelen af dine timer på at besøge vores kunders lokationer, hvor du vil levere en sublim service. Du vil i denne stilling være en betroet Eurofins-repræsentant for kunderne, hvorfor dit fokus vil være på at opbygge relationer.

Hvad tilbyder vi?

Et godt arbejdsklima med højt tempo, en uformel omgangstone og et fagligt spændende arbejdsmiljø, hvor fokus er på at spille hinanden gode og vidensdeling opfordres. Du vil indgå som en vigtig del af vores engagerede og dygtige team, som er i stor udvikling.

Du vil blive en del af en af en dynamisk og fremadrettet international virksomhed, der er blandt verdens førende laboratorier, hvor effektivitet og kvalitet er i højsædet.

Kvalifikationer

Faglige Kvalifikationer

Du uddannet laborant, miljøteknolog bachelor indenfor mikrobiologi eller lignende og har erfaring med mikrobiologiske analyser. Det er en fordel, hvis du har erfaring med GMP og vandanalyser. Derudover kommunikerer du effektivt, både på skrift og i tale, på dansk og engelsk. Slutteligt er det essensielt, at du har kørekort.

Personlige Kvalifikationer

Du er serviceorienteret og fleksibel i mødet med både kunder såvel som kollegaer. Derudover arbejder du selvstændigt og evner at holde overblikket i en travl hverdag. Det er vigtigt for dig at fokusere på detaljerne og have kvaliteten i fokus. Slutteligt er du en proaktiv og energisk kollega, der godt kan lide, at det er sjovt at gå på arbejde.

Yderligere informationer

Arbejdstid
Dine ugentlige 37 timer placeres typisk i tidsrummet 06:00-18:00 mandag til fredag.

Arbejdssted: Ørnebjergvej 1, 2600 Glostrup

Tiltrædelse: Snarest muligt

Ansøgning:
Send dit CV, ansøgning og andre relevante dokumenter hurtigst muligt ved at klikke på ”jeg er interesseret” senest d. 30. juli. Ansøgninger tilsendt på mail vil ikke komme i betragtning. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 32.

For yderligere information om stillingen er du meget velkommen til at kontakte Laboratorieleder Johan Nielsen på 28603183.

Du kan læse mere om Eurofins og kulturen på vores arbejdsplads på www.Eurofins.dk.
 
Vi glæder os til at byde vores nye kollega velkommen.

 

Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services.  Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier. 

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 58.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1000 selvstændige selskaber og 900 laboratorier i over 54 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2021 genererede Eurofins en samlet indtægt på 6,7 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

Fortrolighedspolitik