Miljøbevidst tekniker med interesse for emissionsmålinger

  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Vil du være med til at gøre en forskel for miljøet? Synes du at måleteknik lyder spændende og trives du med at løse selvstændige opgaver ude hos kunderne? Uanset om du er nyuddannet eller har et par års erfaring, har vi et spændende job til dig!

Eurofins Miljø Luft A/S er Danmarks førende inden for målinger af støj, luftemissioner samt kontrol af tekniske anlæg. Vi er 25 ansatte (afdelinger i Galten og Rødovre) bestående af teknikere og kunderådgivere, som udfører målinger for virksomheder i hele Danmark. Eurofins Miljø Luft varetager det fulde forløb af en undersøgelse – fra indledende planlægning og rådgivning, over prøvetagning og gennemførelse af analyser til rapportering af resultaterne.

Vi gør en stor indsats for at sikre det rene miljø, hvor vi er involveret i målinger af PFAS forbindelser samt carbon capture (CCS) projekter, og dette kan du være en del af.

Jobbeskrivelse

Eurofins Miljø Luft A/S søger en dedikeret og lærenem tekniker, til udførelse af måletekniske opgaver inden for miljøområdet i Jylland.

Dine arbejdsopgaver vil bestå af emissionsmålinger på kraftværker, forbrændings- og industrianlæg.
Du skal betjene mange typer teknisk udstyr, f.eks. registrerende gasmålere, samt opsamle vådkemiske prøver til analyse. Du skal udfylde måledatablade og kvalitetsdokumenter samtidig med, at du effektivt får afsluttet opgaven. Du vil primært befinde dig ude hos kunderne, indledningsvis med en kollega, men på sigt på egen hånd. Ud over feltarbejdet følger der diverse opfølgningsopgaver på kontoret, hvilket bl.a. består i at koordinere med Kundecentret, bringe udstyr til rettidig kalibrering, koordinere med kunderne og pakke bilen til næste opgave. Efter grundig oplæring vil du selvstændigt få ansvaret for, at planlægge og gennemføre målinger og tekniske undersøgelser på luftområdet. Du skal være klar på at rejse til udlandet (primært Norge) i op til 8 uger om året.

Kvalifikationer

Du er uddannet som miljøteknolog, jordbrugsteknolog eller laborant. Alternativ har du en kortere naturvidenskabelige universitets uddannelser (kemikere, biologer) eller er ingeniør. Det betyder ikke så meget, om du er nyuddannet eller har et par års erfaring – det vigtigste er, at du er motiveret for, at arbejde med luftmålinger og har lyst til, at lære nyt og udvikle dig i stillingen. Det er en fordel, hvis du har stiftet bekendtskab med emissionsmålinger eller har anden måleteknisk erfaring. Vigtigst er dog at du er lærevilligt og har lyst til at tilegne dig viden om måletekniske principper.

Som person er du god til at strukturere dit arbejde og du gør dette med en stor selvstændighed, og på samme tid er god til at bevare overblikket, især når det går stærkt. Derudover er du kollegialt og evner at samarbejde og servicere mange kolleger.

Generelt er det vigtigt at:

  • Du er teknisk velfunderet
  • Du har god fysik og er frisk på at arbejde ude
  • Du har kørekort til personbil
  • Du har en høj ansvars- og kvalitetsbevidsthed
  • Du bidrager til det gode arbejdsmiljø og behandler andre med respekt

Yderligere informationer

Arbejdstid
Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt (flexordning). 

Tiltrædelse
Efter aftale

Arbejdssted
Jylland – med udkørsel fra din privatadresse. Vi kigger primært efter en person der er bosiddende eller kan køre ud fra trekantsområdet og dække midt- til sydjylland.

Hvad kan vi tilbyde dig
Du kan blive en del af verdens største laboratorievirksomhed, Eurofins Scientific, med rige muligheder for personlig og faglig udvikling. Du vil indgå i en afdeling med dygtige og sociale kollegaer, i et godt arbejdsmiljø præget af god stemning og uformel omgangstone.

Ansøgning
Send dit CV, ansøgning og eksamenspapirer ved at klikke på ”Jeg er interesseret”
Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet. For yderligere information om stillingen er du meget velkommen til at kontakte Adm. Direktør Jacob Lind Cramer på telefon 26864102.

Vi glæder os til at byde vores nye kollega velkommen.

Fortrolighedspolitik