Systemudvikler med kemisk baggrund

  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Eurofins Miljø – Vi arbejder for miljøet i Danmark og på globalt plan.
Eurofins miljølaboratorier er globalt set de største samlede kapaciteter og kompetencer på miljøområdet. I Danmark udgør vore laboratorier suverænt landets største samlede laboratorienetværk. Vi arbejder primært med kemiske og mikrobiologiske undersøgelser af vand, jord og luft og varetager det fulde forløb af en undersøgelse - fra den indledende planlægning, over prøvetagning og gennemførelse af analyser til evaluering af resultaterne.

Vi søger til vores IT-afdeling en systemudvikler, gerne med kemisk baggrund, som kan bidrage til udvikling og vedligeholdelse af vores systemer i laboratoriet.

Har du kendskab til laboratoriebranchen og kan hjælpe laboratoriet med IT-tekniske udfordringer, samt udvikle IT-hjælpeværktøjer, således laboratoriet bliver mere effektivt, så hører vi gerne fra dig.

Jobbeskrivelse

Som systemudvikler hos Eurofins Miljø, vil det være din fornemste opgave at videreudvikle og vedligeholde vores eksisterende løsninger, med udgangspunkt i dataanalyse og databehandling.

Mere specifikt vil du:

  • Vedligeholde og udvikle nye Excel/VBA-løsninger til at automatisere, kvalitetssikre og effektivisere laboratoriet
  • Være en del af det daglige beredskab, der løser IT-mæssige udfordringer i laboratoriet. Eksempler på dette kunne være at løse problemer med vægte, stregkodeprintere, scannere eller andet teknisk udstyr, som benyttes i laboratoriet
  • Deltage i diverse IT-projekter på tværs af organisationen
  • Behovsafklare, analysere, teste, implementere og dokumentere nye applikationer hos vores interne og eksterne kunder
  • Bidrage til fortsat teknisk udvikling samt bidrage til teamet med din erfaring og faglige snilde inden for softwareudvikling
  • Bidrage med produktionsfremmende IT-løsninger

Vi arbejder med; Excel, VBA, C#, WPF og MS SQL, Web Api, Crystal Report, VB6, VB og Java script.

Vi tilbyder:
Du vil blive en del af et uformelt team, som sparrer omkring opgaverne og bidrager til, at alle når i mål. Vi er 13 medarbejdere i teamet. Du vil hos Eurofins Miljø få mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt i en stilling, hvor selvstændighed og drive er i fokus. 

Kvalifikationer

Faglige kvalifikationer
Du kan komme med en baggrund som kemiker, kemiingeniør eller lignende og har praktisk erfaring med IT-tekniske hjælpeværktøjer og systemudvikling. Eller du kommer f.eks. med en baggrund som systemudvikler med kendskab til laboratorier.

Derudover leder vi efter dig som

  • Har praktisk erfaring med VBA-programmering, MS SQL programmering eller anden programmering
  • Taler og skriver dansk og engelsk

Har du desuden kendskab til laboratoriebranchen vil det være en klar fordel.

Personlige kvalifikationer
Som person har du evnen til at holde hovedet koldt, selv i pressede situationer. Du trives i et miljø hvor vi løfter i flok og sparrer omkring opgaverne. Derudover arbejder du selvstændigt og kan drive egne opgaver i mål. Af natur er du serviceminded, nysgerrig og kan tænke ud af boksen, når det gælder udvikling. 

Du forstår at udnytte din baggrund, til at forstå processerne og systemerne i laboratoriet og, i samspil med din IT-interesse, lave løsninger, som skaber stor værdi i laboratoriet.

Yderligere informationer

Arbejdstid
Arbejdstiden vil variere, men er ca. 37 timer ugentligt, som typisk placeres i tidsrummet 06:00-18:00, mandag til fredag.

Arbejdssted
Dit primære arbejdssted vil være Ladelundvej 85, 6600 Vejen. Der kan også være mulighed for at arbejde fra vores lokationer i Aabybro, Galten eller Rødovre.

Ansættelsesstart
Snarest

Ansøgning
Hvis du synes det lyder interessant og som den rigtige mulighed for dig, skal du ansøge online – det er den eneste måde. Ansøgninger sendt på mail accepteres ikke!

Send dit CV, ansøgning og uddannelsespapir m.m. ved at klikke på "Jeg er interesseret". Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte lean- og IT Solution Manager Torben Mundt Søndergaard på mail [email protected].

Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk 

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services.  Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier. 

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 55.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1000 selvstændige selskaber og 900 laboratorier i over 50 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2020 genererede Eurofins en samlet indtægt på 5,4 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

Fortrolighedspolitik