Kundeorienteret akademiker

  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Eurofins Vitamin Testing A/S er Eurofins gruppens internationale vitamin og aminosyre kompetencecenter, som er beliggende i Trekantområdet, nærmere bestemt Vejen. Vi beskæftiger mere end 100 højt kvalificerede og erfarne kemikere, ingeniører, laboranter og assistenter. Vi servicerer fødevare-, foder- og petfood-industrien over hele verden igennem et tæt samarbejde med vores internationale Eurofins partnere ved at tilbyde analyser af mange forskellige parametre på talrige typer af produkter.

Vil du sætte din faglighed i spil og være med til at yde den bedste kundeservice? Hvad siger du til at udvikle dine kompetencer i rådgivning og vejledning af kunder på komplekse og tekniske områder?

Jobbeskrivelse

Som Analytical Service Manager (ASM) vil du indgå i et team bestående af 8 erfarne kolleger, der hver dag yder professionel og effektiv kundesupport af højeste kvalitet i et internationalt miljø. Som ASM’er er man bindeleddet mellem laboratoriet og kunderne, og dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Behandling af kundeforespørgsler
  • Rådgivning og vejledning af kunder
  • Håndtering af evt. kundereklamationer
  • Validering af produktions- og analyseresultater

Du vil blive en del af en spændende, videnstung og ambitiøs virksomhed, hvor vi vægter din trivsel og udvikling – både fagligt og personligt. Som en del af teamet, vil du have erfarne kolleger, som du kan sparre med i løbet af din arbejdsdag.

Kvalifikationer

Faglige kvalifikationer

Som ASM’er, ser vi gerne, at du har:

  • en videregående naturvidenskabelig uddannelse eller anden relevant baggrund
  • erfaringen inden for kosttilskud og vitaminer
  • flair for IT-systemer og kvalitetsstyringssystemer
  • taler og skriver dansk og engelsk, det er en fordel hvis du taler tysk, fransk eller svensk

 

Personlige kvalifikationer

Derudover, ser vi gerne, at du:

  • er serviceminded, forstår af sætte kunden i fokus og leverer service med et smil på læben, selv når det er travlt
  • er udadvendt, har energi og er forandringsparat
  • arbejder stabilt og løsningsorienteret med fokus på detaljen
  • er lærenem og god til at sætte dig ind i ny teknisk stof, som du evner at formidle videre

Yderligere informationer

Yderligere oplysninger

Arbejdssted
Eurofins Vitamin Testing A/S, Ladelundvej 85, 6600 Vejen.

Tiltrædelse
Hurtigst muligt

Yderligere informationer
Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk. Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Mette Baltzer på [email protected].

Lyder jobbet som noget for dig?
Så send dit CV, Ansøgning og relevante bilag ved at klikke på ”jeg er interesseret”. Vi indkalder løbende kandidater til samtale og lukker rekrutteringen, når den rigtige kandidat er fundet. Søg derfor hellere i dag end i morgen.

 

Vi ser frem til at byde vores nye kollega velkommen. 

 

Mere om Eurofins
Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services.  Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier. 

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 55.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1000 selvstændige selskaber og 900 laboratorier i over 50 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2020 genererede Eurofins en samlet indtægt på 5,4 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

Fortrolighedspolitik