Ambitiøs kemiker til Eurofins Miljø – bliv en del af ’Testing for life’

  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Vil du være med til at støtte vores samfund og miljø ved at levere laboratorieanalyser og serviceydelser af høj kvalitet? Eurofins og vores samfund har brug for dig.

Eurofins Miljø A/S er et af Danmarks største miljølaboratorier. Vi arbejder primært med kemiske og mikrobiologiske undersøgelser af vand, jord og luft og varetager det fulde forløb af en undersøgelse - fra den indledende planlægning, prøvetagning og gennemførelse af analyser til evaluering af resultaterne.

Vi er i rivende udvikling og har brug for yderligere kræfter i vores afdeling for Organiske Mikroforureninger (OMF). Her udfører vi akkrediterede kromatografiske analyser af både vand-, jord-, slam- og sedimentprøver for en lang række forskellige miljøfremmede stoffer, herunder PFAS, pesticider, lægemidler, olie- og tjærestoffer, phthalater, VOC’er mv. Vores kromatografiske analyser udfører vi på instrumenter som GC/FID, GC/MS, GC/MS/MS, LC/MS/MS, HPLC og QTOF.  

I afdelingen er vi 30 kolleger, som sætter holdånd, sparring og trivsel i første række.

Jobbeskrivelse

Hos os værdsættes den selvstændige tænker, evnen til at udfordre status quo samt finde smartere måder at levere resultater på.

Som kemiker vil du arbejde med at sikre, at vi hver dag gør en forskel. Det vil du gøre igennem opgaver såsom; databehandling og beregning af prøveresultater, samt kvalitetssikring og overførsel af disse til vores LIMS-system. Daglig klargøring af instrumenter, samt opsætning af prøver/ekstrakter til analyse herpå. Vedligehold af instrumenter – både forebyggende vedligehold og deciderede småreparationer. Diverse kvalitetsopgaver som f.eks. vedligehold og evaluering af kontrolkort, reklamations- og afvigelsesbehandling, deltagelse ved interne og eksterne audits, samt faglig støtte til og sparring med afdelingens laboranter og laboratorieassistenter.

For den rette profil vil man på sigt få mulighed for at blive en del af et internationalt tværfagligt samarbejde på PFAS området, og udvikle sine faglige og personlige kompetencer i Eurofins nationale talentprogram.

Kvalifikationer

Faglige kompetencer:
Uddannelsesmæssigt har du en baggrund som cand.scient., ingeniør eller lignende. Du har flair for IT, herunder erfaring i brugen af Excel. Du har erfaring med kromatografi, herunder brugen af et eller flere af følgende instrumenter: GC/MS, GC/MS/MS, HPLC og/eller LC/MS/MS. Kendskab til kvalitetsstyringssystemer i henhold til f.eks. ISO 17025, samt LEAN vil være en fordel. Da vi er et internationalt selskab forventes det, at du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.

Personlige kompetencer:
Din ambition, passion og dit drive sikrer, at du altid når i mål med dine opgaver til aftalt tid og kvalitet. Du arbejder systematisk og struktureret og trives med en høj grad af dokumentation. Du nyder at være i laboratoriet, arbejdet med analyseinstrumenterne og sparringen med dine kolleger. Du får energi af et højt tempo og fungerer godt i en kombination af standardiserede opgaver og projekter. Derudover er du en holdspiller med en positiv indstilling og højt humør.

Yderligere informationer

Arbejdstider:
Dine 37 ugentlige arbejdstimer placeres i tidsrummet 6.00 – 18.00 mandag til fredag.

Arbejdssted:.
Du vil få fast arbejdsplads på vores site i Vejen, hvor vi bl.a. har en god kantineordning, personaleforening med gode sociale arrangementer og sundhedsforsikring. 

Tiltrædelse:
Hurtigst muligt eller efter aftale.

Yderligere informationer:
Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk. Vil du vide mere om stillingen i Eurofins Miljø A/S er du velkommen til at kontakte PBU Manager Laila Schou Poulsen på [email protected].

Lyder jobbet som noget for dig?
Send dit CV, ansøgning og relevante bilag ved at klikke på "Jeg er interesseret". Vi indkalder løbende til samtale og ansætter så snart vi har fundet den rette kandidat.

I forbindelse med ansættelsesprocessen, vil du blive bedt om at fremvise straffeattest.

Vi glæder os til at byde vores nye kollega velkommen.


Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige områder med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største globale aktører for at sikre et sikkert og sundt miljø. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services.  Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere indenfor genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab samt support til kliniske studier. 

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig til i dag at bestå af 55.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1000 selvstændige selskaber og 900 laboratorier i over 50 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af prøver og produkter. Eurofins er en af de førende aktører indenfor specialiserede kliniske diagnostisk test.

I 2020 genererede Eurofins en samlet omsætning på 5,4 milliarder Euro og er i blandt de virksomheder, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

Fortrolighedspolitik