Dygtig laborantpraktikant til foråret 2022 til Eurofins Product Testing A/S i Galten

  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Hos Eurofins Product Testing Denmark A/S hjælper vi en lang række industrier til at imødekomme gældende krav til produkters kvalitet og sikkerhed, hvad enten det drejer sig om lovmæssige krav, egne kvalitetskrav eller begge dele. Eurofins Product Testing Denmark A/S blev etableret i 1981 og vi har siden starten arbejdet med analyser og test af produkter og materialer, samt dertilhørende rådgivning.

Vores viden om forskellige materialetyper er derfor stor. Sammensætningen, brug af tilsætningsstoffer, aktive stoffer, fyldstoffer, konserveringsmidler og lignende er noget, som vi beskæftiger os med hver dag.

Jobbeskrivelse

Med tiltrædelse den 1. februar 2022 søger Eurofins Product Testing A/S en dygtig og energisk laborantpraktikant.

Du vil få et spændende udviklings- og læringsforløb, hvor du, sammen med dygtige arbejdskolleger, vil indgå i de forskellige laboratorieteams. Du vil i løbet af praktikken komme til at stifte bekendtskab med de fleste af de forskelligartede opgaver, laboranterne hos Eurofins Product Testing har. Desuden vil du komme til at arbejde med kvalitetskontrol af vores udstyr, ligesom du også får kendskab til kvalitetsaudits på laboratoriet.

Kvalifikationer

Dine faglige og personlige kompetencer er:

  • Godt humør og trives med at arbejde i højt tempo
  • Gode IT-kundskaber, specielt inden for Excel
  • Gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Taler og skriver dansk
  • Kvalitetsbevidsthed og god ordenssans
  • God til at planlægge og få afsluttet dine opgaver
  • Flotte resultater fra laborantstudiet

Yderligere informationer

Vi tilbyder
Et godt arbejdsklima med en uformel omgangstone. Du bliver en del af en dynamisk og fremadrettet international virksomhed, der er blandt verdens største laboratorier.
Forløber og afsluttes dit praktikforløb tilfredsstillende, kan der være mulighed for fastansættelse efterfølgende.

Arbejdstid
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt (flexordning), og ligger typisk i tidsrummet mellem kl. 07.00 og 16.00.

Arbejdssted
Du kommer til at arbejde på laboratoriet med adressen: Smedeskovvej 38, 8464 Galten.

Tiltrædelse
1. februar 2022 og under hensyntagen til din uddannelsesplan.

Vil du vide mere
Vil du vide mere om laborantpraktikantstillingen,, er du velkommen til at kontakte Laboratoriechef Karen Eske Rasmussen tlf.: 26 86 42 17 (mellem 8-16). Du kan læse mere om Eurofins Product Testing på www.eurofins.dk/product-testing/.  

Husk, at du skal have fulgt grundforløbet på en laborantskole eller Erhvervsakademi, for at kunne komme i betragtning som laborantpraktikant. Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk. 

Ansøgning
Send dit CV, ansøgning, uddannelsespapir og andre relevante bilag ved at klikke på "Jeg er interesseret" senest d. 17. oktober 2021.
Vi glæder os til at byde vores nye kollega velkommen.
 

Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services.  Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier.

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 55.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1000 selvstændige selskaber og 900 laboratorier i over 50 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2020 genererede Eurofins en samlet indtægt på 5,4 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

Fortrolighedspolitik