Vi søger en fagligt stærk Video Journalist til at styrke Netcompanys globale brand

  • Fuldtid

Jobbeskrivelse

Vi søger en videojournalist, videograf eller lignende, som kan hjælpe os med at styrke vores brand som en af IT-branchens mest succesfulde virksomheder. Du skal have din faglige værktøjskasse i orden og brænde for både at dokumentere og producere foto og video af vores mange events og dygtige medarbejdere i hele Europa.

Som vores nye videojournalist får du muligheden for at understøtte Netcompanys brand gennem video- og fotoproduktion til vores mange kanaler. Vi værner om vores visuelle udtryk og vil i endnu højere grad gerne sikre, at vores høje standard går igen – uanset hvad og hvor du filmer og fotograferer.  

En del af Netcompanys brandingteam

Du bliver en del af vores globale brandingteam, hvis primære opgave er at sikre Netcompanys brand gennem det utal af aktiviteter og events, vi afholder – både eksternt og internt. Som vores primære fagperson på området vil du have din daglige gang på vores hovedkontor i hjertet af København sammen med resten af teamet. Du skal dog også forvente en del rejseaktivitet mellem vores kontorer i Europa. Uanset hvor du er, vil du være i berøring med mange mennesker i løbet af din arbejdsdag, så det er vigtigt, at du er god til at skabe relationer.

Dine primære opgaver:

  • Ansvarlig for at skyde og producere fotos og video til vores interne og eksterne kanaler og platforme
  • Udvikle nye koncepter og kampagner i samarbejde med brandingteamet
  • Være Netcompanys video/fotospecialist, der guider os andre og sikrer ensretning, nyudvikling og fremdrift i Netcompanys visuelle fremtoning

Bliv vores nye kollega

Vi leder efter en Videojournalist, der har sin faglighed og sit håndværk i orden. Du skal være praktiker med æstetisk sans og kunne styre en proces og eksekvere på alle trin af både video- og fotoproduktion. Du skal være dygtig til at kommunikere og være vedholdende. Og så skal du trives med at arbejde i en stærk kultur, hvor der ofte ikke er langt fra tanke til handling.

Vi forestiller os, at:

  • Du har en relevant videregående uddannelse, f.eks. fra DMJX, film og medievidenskab på KU, filmskolen, film og TV produktionsuddannelsen eller lignende
  • Du har et par års erfaring fra en lignende stilling, bureau eller som freelancer
  • Du er god til at overskue flere projekter uden at miste overblik eller momentum
  • Du er kommunikativt stærkt – både på dansk og engelsk
  • Du er god til at skabe relationer og er ikke bange for at dele dine idéer og arbejde – eller at modtage feedback
  • Du har erfaring med at skyde video og fotos i høj kvalitet samt at efterredigere, colorgrade og klippe i Premiere Pro
  • Du har erfaring med Adobe Creative Cloud, After Effects og øvrige relevante programmer

Ingen prioriterer det sociale højere end os

I Netcompany har vi et unikt sammenhold. Der findes ikke et sted i IT-branchen, som prioriterer det sociale højere end os. Fra legendariske fester, fredagsbarer og teamevents til sportsklubber og meget andet. Fællesskabet og sammenholdet sikrer, at vi kan skabe de bedste resultater. Dette ikke mindst i vores brandingteam – vi tror nemlig på, at vi præsterer bedst, når vi kender hinanden og har det sjovt sammen.

Er du klar til at blive en del af holdet?

Vil du være med på holdet, så send din ansøgning samt 1-2 eksempler på tidligere arbejde hurtigst muligt og senest den 24. september. Vi holder løbende samtaler, så vent ikke for længe med at søge. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Group Senior Talent Attraction Consultant, Rasmus Lampe Dohn på [email protected].

 

Hos Netcompany lægger vi først og fremmest vægt på faglighed. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater til at ansøge.

 

 

 

Fortrolighedspolitik