Business Analyst med naturvidenskabelig baggrund

  • Full-time

Company Description

Eurofins Steins Laboratorium A/S hjælper virksomheder inden for fødevarer og foder­brancherne ved at kvalitetssikre og kontrollere råvarer, produkter og processer. Vi er stolte af at tilbyde markedets bredeste produktsortiment, kombineret med stor ekspertise inden for rådgivning, sensoriske, og klassiske kemiske og mikrobiologiske analyser kombineret med en moderne IT-platform, som nemt, hurtigt og sikkert udveksler informationer og data mellem laboratorier og kunder.

Brænder du for analyse af data, projektstyring og udvikling af IT-løsninger? Og vil du være med til at identificere, optimere og videreudvikle vores IT-behov på tværs af virksomheden? Så ser vi frem til at modtage din ansøgning.

Job Description

Vi søger en Business Analyst med en naturvidenskabelig baggrund, som med sin gode forståelse for laboratoriedrift og interesse for data og IT, skal være med til at identificere vores behov for IT-udviklingsopgaver på tværs af afdelinger. Du vil starte ud med at bruge noget af din tid med løsning af opgaver i laboratoriet eller kundeservice, for at sikre dybdegående kendskab til de forskellige afdelinger, arbejdsopgaver og IT-systemer.

Derudover vil dine arbejdsopgaver bestå af

  • at afdække behov og udarbejde en grundig beskrivelse af IT forbedringsopgaver, i tæt samarbejde med tekniske eksperter og IT-afdeling
  • at dataindsamle, analysere og præsentere data fra forskellige IT-systemer for virksomhedens afdelinger og ledelse
  • at prioritere de fremtidige IT-opgaver sammen med ledelsen
  • at projektkoordinere IT-løsninger, herunder sikre fremdrift, test samt implementering af nye IT-løsninger på tværs af afdelinger i tæt samarbejde med IT-afdelingen
  • at agere forretningsprojektleder ved kommende udskiftning af ELims (vores laboratorieinformationssystem) fra opstart af projekt ultimo 2021, frem til test og implementering.

Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende stilling i en international koncern med gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Du får en selvstændig afvekslende hverdag, hvor du har ansvar for egne opgaver, i et job hvor du får en bred kontaktflade med mange forskellige afdelinger og kollegaer.

Qualifications

Du har en naturvidenskabelig baggrund, eks. Cand.scient i kemi, biokemi, mikrobiologi eller tilsvarende. Derudover gerne et par års erfaring fra lignende stillinger.

Vi kigger samtidig efter en person som

  • Har et godt kendskab til IT-værktøjer og er god til at sætte sig ind i nye systemer
  • Har erfaring med og interesse for behandling af store datamængder og gerne erfaring med Power BI eller tilsvarende værktøjer og udvikling/forbedring af IT-systemer
  • Taler og skriver dansk og engelsk

 Personlige kompetencer

  • Du har et godt overblik og evner at arbejde systematisk og effektivt - også med mange bolde i luften og i højt arbejdstempo
  • Du er selvmotiverende, har drive og udviser gode samarbejdsevner
  • Du er åben, ærlig og god til at dele viden
  • Du er ikke bange for at gå i dialog og er serviceorienteret
  • Du har en god forretningsmæssig forståelse og formår at sætte kvalitet i højsædet

Additional Information

Arbejdstid
Dine ugentlige 37 timer ligger typisk mellem 06.00-18.00 mandag-fredag

Arbejdssted
Ladelundvej 85, 6600 Vejen

Tiltrædelse
Sensommer/tidlig efterår 2021

Ansøgning
Send dit CV, ansøgning og eksamenspapirer på pdf. senest d. 8. august. ved at klikke på "Jeg er interesseret".

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Adm. direktør Jeanette Obling på tlf. nr. 26864333

Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk 

Vi glæder os til at byde dig velkommen.

Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services.  Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier. 

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 50.000 medarbejdere i et netværk af mere end 900 selvstændige selskaber og 800 laboratorier i over 50 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2020 genererede Eurofins en samlet indtægt på 5,4 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

Privacy Policy