Laborant til kemiske analyser af produkt- og materialeprøver søges til Eurofins Product Testing A/S

  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Hos Eurofins Product Testing Denmark A/S hjælper vi en lang række industrier til at imødekomme gældende krav til produkters kvalitet og sikkerhed, hvad enten det drejer sig om lovmæssige krav, egne kvalitetskrav eller begge dele. Eurofins Product Testing Denmark A/S blev etableret i 1981 og vi har siden starten arbejdet med analyser og test af produkter og materialer samt dertilhørende rådgivning.

Vores viden om forskellige materialetyper er derfor stor. Sammensætningen, brug af tilsætningsstoffer, aktive stoffer, fyldstoffer, konserveringsmidler og lignende er noget, som vi beskæftiger os med hver dag.

Jobbeskrivelse

Til vores kemiske laboratorium i Galten (ved Århus) søger vi en fagligt stærk laborant eller laboratorietekniker med solide kompetencer inden for kemiske analyser.

Laboratoriet består af 29 kollegaer, fordelt på 4 teams, der håndterer alle opgaver fra modtagelse, neddeling, prøveforberedelse, prøvetagninger, analyser, vedligehold af analyseinstrumenter, beregning og vurdering af analyseresultater.

Kvalifikationer

Faglige kvalifikationer

  • Du er uddannet laborant
  • Du har erfaring med kemiske analyser
  • Du har praktisk erfaring med systematisk vedligehold af analyseinstrumenter
  • Du har tekniske interesser og færdigheder
  • Du har gode IT-kundskaber, specielt inden for excel

Personlige kompetencer

  • Du er kvalitetsbevidst og arbejder systematisk og effektivt
  • Stabil og positiv og med et godt humør
  • Du har gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Du kan lide at arbejde i en dynamisk og omskiftelig hverdag med et højt arbejdstempo og udviser høj fleksibilitet
  • Du har drive og kan lide at gå forest og skabe resultater
  • Du er ikke bleg for at påtage dig ansvar og formår at prioritere dine opgaver og skabe overblik
  • Taler og skriver dansk

Vi tilbyder et spændende job, med mange forskellige arbejdsopgaver og en varieret arbejdsdag. Et godt og velfungerende team med en uformel omgangstone. Du bliver en del af en dynamisk international virksomhed i vækst, der er blandt verdens største laboratorier.

Yderligere informationer

Arbejdstid
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt (flexordning), og ligger typisk i tidsrummet mellem kl. 07.00 og 16.00 

Tiltrædelse
Hurtigst muligt 

Arbejdssted
Eurofins Product Testing A/S, 8464 Galten

Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk. Vil du vide mere om stillingen i Eurofins Product Testing A/S er du velkommen til at kontakte Produktionsleder Karen Eske Rasmussen på mail [email protected] 

Lyder jobbet som noget for dig?
Send dit CV, ansøgning og relevante bilag ved at klikke på "jeg er interesseret". Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale og ansætter så snart vi har fundet den rigtige. Deadline er dog senest 20. maj 2021.

Vi glæder os til at byde vores nye kollega velkommen.

Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services.  Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier. 

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 50.000 medarbejdere i et netværk af mere end 900 selvstændige selskaber og 800 laboratorier i over 50 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2020 genererede Eurofins en samlet indtægt på 5,4 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

Fortrolighedspolitik