Struktureret HR-studentermedhjælper med drive inden for rekruttering

  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Drømmer du om at arbejde med rekruttering i en dynamisk og international virksomhed? Så er dette en unik mulighed for at få en værdifuld rolle i vores rekrutteringsproces.

HR teamet i Eurofins Danmark består lige nu af fem medarbejdere og en studentermedhjælper. Til dagligt arbejder vores team blandt andet med rekruttering, lederrådgivning, udviklingsinitiativer, organisationsudvikling, forandringsledelse og trivsel. Eurofins Danmark består af 1100 medarbejdere, som er fordelt på syv forskellige sites i landet. Du vil blive tilknyttet vores Vejen lokation.

Jobbeskrivelse

Vi søger på nuværende tidspunkt en struktureret HR-studentermedhjælper, som vil supportere HR teamet i forbindelse med følgende opgaver inden for rekrutteringsprocessen:

  • Skrive og publicere jobopslag på relevante jobportaler
  • Screening af kandidater
  • Indkaldelse af kandidater til jobsamtaler
  • Give afslag til kandidater
  • Tage referencer på kandidater

Vi tilbyder derfor en spændende stilling, hvor du vil indgå i et passioneret team og få en masse ansvar samt personlige og faglige udviklingsmuligheder. Du vil få et dybedegående indblik i, hvad det vil sige at arbejde med rekruttering i praksis.

Kvalifikationer

  • Du studerer HA/cand.merc.psykologi, HA/cand.merc.kommunikation eller noget tilsvarende og er gerne på sidste år af bacheloren eller første år af kandidaten
  • Det er en fordel, hvis du har tidligere haft et studiejob eller kontorjob
  • Du drømmer om at arbejde inden for rekruttering
  • Du er udadvendt, serviceminded og har en positiv indstilling til opgaverne
  • Du er lærenem og kan lide at arbejde selvstændigt
  • Du er god til at holde et overblik over dine arbejdsopgaverne og få dem afsluttet
  • Du er en god kommunikator både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk

Yderligere informationer

Arbejdstid:
Der er tale om 10 timer om ugen fordelt over to dage efter aftale. Vi tages selvfølgelig højde for dine eksamensperioder mm. 

Arbejdssted: Ladelundvej 85, Vejen. Der vil være mulighed for at udføre opgaver fra hjemmekontor.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Ansøgning:
Send dit CV, ansøgning og eksamenspapirer på pdf. senest d. 28. maj 2021 ved at klikke på ”jeg er interesseret”. Ansøgninger via mail vil ikke komme i betragtning. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet. For yderligere information om stillingen er du meget velkommen til at skrive en mail til [email protected]

Du kan læse mere om Eurofins og kulturen på vores arbejdsplads på www.eurofins.dk.

Vi glæder os til at byde vores nye studentermedhjælper velkommen!

Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services.  Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier.

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 50.000 medarbejdere i et netværk af mere end 900 selvstændige selskaber og 800 laboratorier i over 50 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2020 genererede Eurofins en samlet indtægt på 5,4 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

Fortrolighedspolitik