Laboratorieleder (PBU Manager) Inorganic Water Laboratory.

  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Eurofins Miljø A/S er et af Danmarks største miljølaboratorier. Vi arbejder primært med kemiske og mikrobiologiske undersøgelser af vand, jord og luft og varetager det fulde forløb af en undersøgelse - fra den indledende planlægning, prøvetagning og gennemførelse af analyser til evaluering af resultaterne.

Eurofins Miljø - Industrielt vand og restprodukter
Eurofins Miljøs afdeling for industrielt vand og restprodukter hjælper virksomheder med prøvetagninger og analyse, når virksomheder skal sikre, at de er miljøansvarlige, og have belyst om deres spildevand overholder myndighedskravene, eller hvilke muligheder der er for genanvendelse af restprodukter. Vi tilbyder analyser af spildevand, perkolat, slam, kompost, dambrug, sediment, slagge, aske og andre restprodukter.

Vi råder over en bred vifte af analysemetoder, landsdækkende prøvetagningsafdeling, samt kemikere og teknikere med årelang erfaring inden for miljøområdet. Vi håndterer derudover alle de komplekse krav og overholdelse af lovgivning.

Jobbeskrivelse

Vi søger en Laboratorieleder (Production Business Unit Manager), som får ansvar for ledelse af den samlede produktion, herunder 3 teamledere og ca. 25 medarbejdere i et vigtigt forretningsområde; Inorganic Water laboratory. Under Inorganic Water laboratory ligger også et af vores Corona laboratorier, hvor der dagligt testes for Covid-19 i spildevandsprøver. Laboratorielederen, der refererer til Business Unit Manageren, skal sikre optimal planlægning og effektiv gennemførelse af den daglige produktion i henhold til opstillede kvalitetskrav, og med stor fokus på overholdelse af leveringstider. Sammen med LEAN teamet er der fokus på at optimere processer og skabe forbedringer i produktionen.   

Du tilbydes et spændende lederjob i en internationalt anerkendt, teknologiførende og yderst solid koncern. Du får rig mulighed for at udvikle dig personligt via unik faglig international sparring i en performancekultur med klare succeskriterier.

For den rette kandidat vil der være mulighed for at indgå i Eurofins gruppens talentprogram.

Kvalifikationer

Som resultatorienteret leder med en stærk faglighed indenfor uorganiske analyser har du gode kommunikationsevner, du har et godt overblik, er god til at prioritere og evner at have mange bolde i luften samtidig. Du har forretningsmæssig forståelse og skaber en naturlig respekt gennem din robusthed og faglige kompetencer.

Som person er du inspirerende og tillidsvækkende. Du arbejder systematisk og effektivt i et højt tempo og evner at gå ned i detaljen med opgaverne. Du har et højt energiniveau og befinder dig bedst i et hektisk miljø. Du har gode kommunikationsevner, mestrer både dansk og engelsk på et højt niveau, og er med til at skabe et arbejdsmiljø, hvor der er fokus på engagement, samarbejde og høj arbejdsglæde.

Succeskriterier:

  • Fokus på løbende procesforbedringer i samarbejde med Lean-teamet
  • Sikre en kompetent medarbejderstab, der matcher fremtidige krav
  • Sikre og fastholde en høj produkt- og leverings kvalitet
  • Sikre øget effektivitet i konstruktivt samarbejde med medarbejderne

Uddannelse og erfaring:
Du er uddannet Cand. scient, Civilingeniør, Kemiingeniør eller lignende, og du har min. 5 års relevant ledelseserfaring.

Yderligere informationer

Arbejdssted
Ladelundvej 85, DK-6600 Vejen, Danmark

Tiltrædelse
Snarest

Ansøgning
Hvis du synes det lyder interessant og den rigtige mulighed for dig, skal du ansøge online – det er den eneste måde ved at klikke på "Jeg er interesseret" og uploade CV, ansøgning samt andre relevante dokumenter.

Hvis du vil vide mere omkring stillingen er du velkommen til at kontakte Business Unit Manager Vivi Handberg på mobil +45 22 74 65 27

Ansøgningsfrist: 29. april 2021

Vi afholder samtaler løbende.


Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services.  Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier. 

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 50.000 medarbejdere i et netværk af mere end 900 selvstændige selskaber og 800 laboratorier i over 50 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2019 genererede Eurofins en samlet indtægt på 4,56 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

Fortrolighedspolitik