Salgs- og projektkoordinator til Eurofins nye Safer@Work division

  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Eurofins SAFER@WORK™ programmet er udviklet til at hjælpe virksomheder med, at udarbejde avancerede risikostyringsprotokoller og bidrager til at reducere indvirkning af COVID-19 på arbejdspladsen.

Eurofins SAFER@WORK™ programmet kombinerer test af overflader og spildevand, med risikobaserede kliniske analyser, samt relevant rådgivning, kontrol- og sikringsydelser, til at vurdere og fokusere på de områder hvor tilstedeværelse af virus er mest sandsynligt.  Denne tilgang reducerer omkostningerne og understøtter myndighederne i at allokere ressourcer til humane COVID-19 test, der hvor det er mest påkrævet. 

Jobbeskrivelse

Til vores Safer@Work division I Danmark, søger vi en salgskoordinator til at støtte det eksterne salgsteam.

Som Salgs og projekkoordinator vil du være med til at understøtte vores eksterne salgsteam omkring salgsaktiviteter samt koordinere kundeløsninger internt i virksomheden.

Dine hovedopgaver vil være håndtering af kundehenvendelser på telefon og mail, -, project management, koordinering af logistik, ordrehåndtering samt opfølgning på dette.

Du vil ligeledes skulle forberede materiale i forbindelse med salgsrapportering og opdatering omkring salgs/kundepipeline til ledelsen.

Du vil  også stå for kommunikation med kunder og laboratorier omkring løsningsmuligheder, der opfylder kundernes behov. Efter en grundig oplæring i virksomhedens produkter, forventer vi; at du kan få dine egne mindre kunder og du kan rådgive og vejlede kunderne omkring valg af løsninger.

Du kommer til at få en stor samarbejdsflade med andre danske Eurofins selskaber.

Dine vigtigste opgaver vil være

  •  At håndtere kundehenvendelser
  • At koordinere internt i virksomheden omkring kundernes valgte produkter, så de oplever et gnidningsfrit samarbejde
  • At implementere nye aftaler indgået med kunderne
  • At sikre overblik over kundeprojekter
  • At opdatere og vedligeholde CRM samt være ansvarlig for NPS

Kvalifikationer

  • Erfaring som salgs og projektkoordinator i en større virksomhed
  • Du har et højt serviceniveau og sætter en ære i at få løst dine opgaver til aftalt tid.  
  • Erfaring med CRM system
  • Du trives med at planlægge din egen dag og udviser stort drive i forhold til at optimere forretningsgange, da det er et nyt forretningsområde
  • Du trives med at arbejde selvstændigt, og så har du et aktivitetsniveau, der befinder sig over gennemsnittet
  • Du har en god forretningsforståelse og nemt ved at sætte dig ind i tekniske løsninger, så du bliver en troværdig Salgskoordinator

Du motiveres af at yde en god service og sikre at tingene forløber efter planen. Du ser muligheder og finder det inspirerende at skabe struktur og sikre en god kundeoplevelse. Du taler og skriver som minimum dansk og engelsk.

Vi tilbyder et job i en international virksomhed i vækst, hvor der er gode muligheder for at udvikle dig personligt og fagligt.
 

Yderligere informationer

Arbejdssted
Vejen (trekantområdet)

Tiltrædelse
Snarest muligt, dog senest 1. april 2021

Ansøgning
Hvis du synes det lyder interessant og som den rigtige mulighed for dig, skal du ansøge online –ved at klikke på "Jeg er interesseret" og uploade CV, ansøgning samt andre relevante dokumenter. Ansøgninger modtaget på mail vil ikke komme i betragtning. Ansøgningsfrist er 10. marts 2021. Samtaler afholdes løbende. Hvis du vil vide mere omkring stillingen er du velkommen til at kontakte Commercial Director Christian Backe på 70 22 42 86.

Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services.  Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier. 

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 50.000 medarbejdere i et netværk af mere end 900 selvstændige selskaber og 800 laboratorier i over 50 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2019 genererede Eurofins en samlet indtægt på 4,56 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

Fortrolighedspolitik