Eurofins Genomics søger projektleder indenfor Direct-to-Consumer Genomics

  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Eurofins er en international laboratoriegruppe der tilbyder et unikt udvalg af testanalyseservices til kunder inden for adskillige industrier. Hos Eurofins Genomics arbejder vi med ekstraktion af nukleinsyrer, detektion af biologiske agens, genotypning, genekspression og med bioinformatik. I analysedelen arbejder vi med en række forskellige teknologier indenfor bl.a. PCR, Microarrays og NGS. Der er et godt teamsammenhold drevet af professionalisme i et dynamisk og levende arbejdsmiljø.

Jobbeskrivelse

Eurofins Genomics har over de seneste år etableret sig som førende udbyder af tests til virksomheder der arbejder inden for consumer genomics. For at forstærke vores position endnu mere, leder Eurofins Genomics nu efter en projektleder, der kan bidrage til vores fortsatte succes i dette marked.

Du vil blive en del at et mindre, selvstændigt europæisk team. Vi stræber efter at bidrage til, at hjælpe nye og etablerede virksomheder til at nå deres fulde potentiale. Dette gøres ved at drive store dele af virksomhedernes værdikæder, som tages ind i Eurofins skalérbare internationale setup. Dette inkluderer sevices som fragt og logistik, men selvfølgelig vigtigst; genomiske laboratorie-services.  Projektlederen udgør rygraden i denne service, ved at sikre at alle ender hænger sammen mellem salgsledet, kunden og laboratoriet. Dette er både i forbindelse med nye og etablerede projekter, hvor der skal planlægges, samt afstemmes forventninger med alle involverede parter. Der er allerede en etableret organisation omkring dette, og du kan forvente en grundig træning.

Dine primære opgaver:

·         Projektplanlægning

·         Agere bindeled mellem salg og laboratorie

·         Kommunikation med internationale kunder

·         Vedligeholdelse og opdateringer af projektstyringssystemer, herunder håndtering af kontrakter

·         Holde projektdatabaser og dokumentation opdateret

·         Strømline interne processer

Kvalifikationer

·         Vi forventer, at du er uddannet molekylærbiolog, Ba. Scient / Cand. Scient / Bio-ingenør eller lignende. Med en teoretisk viden om molekylærbiologiske teknikker

·         Praktisk erfaring med projektledelse, samt kundekontakt er vigtigt

·         Der vil der være meget kommunikation med engelsktalende kunder og kollegaer, så stillingen forudsætter at du behersker et godt engelsk

Personlige egenskaber

·         Prioriteter og opgaver kan skifte hurtigt i forbindelse med tilgang af nye projekter. Det er derfor vigtigt med fleksibilitet, ligesom du skal kunne bevare overblikket og handle effektivt, når der er mange bolde i luften 

·         Vi lægger stor vægt på, at du har fokus på at holde en høj kvalitet i dit daglige arbejde 

·         Eurofins Genomics er en virksomhed i rivende udvikling, så det er vigtigt, at du har lyst til at tilegne dig ny viden

·         Kvalitetsbevidst og kan arbejde i henhold til laboratoriets kvalitetssikringssystemer

·         Flexibel og har forståelse for vigtigheden af at aflevere korrekte resultater inden for skarpe deadlines

·         Systematisk og omhyggelig

·         Stabil og ansvarsbevidst

·         Engageret og kan arbejde selvstændigt

Du vil indgå i et team af sælgere, molekylærbiologer og laboranter, så gode samarbejdsevner er afgørende.

Yderligere informationer

Vi tilbyder
Muligheden for at blive en del af en spændende, videnstung og ambitiøs koncern, hvor du kan udvikle dig både fagligt og personligt. Du vil blive en del af et dynamisk team, hvor du får nogle velkvalificerede sparringspartnere og kolleger.

Arbejdssted
Eurofins Genomics Denmark A/S, 8464 Galten

Tiltrædelse
Snarest muligt 

Arbejdstiden
Dine ugentlige 37 timer placeres typisk i tidsrummet 06:00-18:00, mandag til fredag

Yderligere informationer
Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte HR Konsultent Trine Overby på +45 2686 4282 eller på [email protected].

Lyder jobbet som noget for dig?

Send dit CV, ansøgning og relevante bilag ved at klikke på "jeg er interesseret". Deadline er 6. november 2020.Vi indkalder løbende til samtale, så tøv ikke med at sende os din ansøgning. 

Vi glæder os til at byde vores nye kollega velkommen.


Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services.  Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier.

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 47.000 medarbejdere i et netværk af mere end 900 selvstændige selskaber og 800 laboratorier i over 50 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2019 genererede Eurofins en samlet indtægt på 4,56 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

Fortrolighedspolitik