Laborant søges til Eurofins Genomics Europe Genotyping A/S til barselsvikariat

  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Eurofins er en international laboratoriegruppe der tilbyder et unikt udvalg af testanalyseservices til kunder inden for adskillige industrier.
Hos Eurofins Genomics arbejder vi med ekstraktion af nukleinsyrer, detektion af biologiske agens, genotypning, genekspression og med bioinformatik. I analysedelen arbejder vi med en række forskellige teknologier indenfor bl.a. PCR, Microarrays og NGS. Der er et godt teamsammenhold drevet af professionalisme i et dynamisk og levende arbejdsmiljø.

Jobbeskrivelse

Vi arbejder med ekstraktion af nukleinsyrer, genotypning, genekspression og med bioinformatik. Vi rådgiver kunderne, om valg og tilrettelæggelse af projekterne og udfører analyserne i vores laboratorie. I analysedelen arbejder vi med en række forskellige teknologier indenfor bl.a. PCR og micro-arrays.

Vi er i dag ca. 50 medarbejdere i vores laboratorie i Galten. Der er et godt teamsammenhold drevet af professionalisme i et dynamisk og levende arbejdsmiljø.

De primære opgaver vil bestå af:

  • Håndtering og forberedelse af forskellige prøvetyper (blod, væv, saliva, swabs mm), med henblik på efterfølgende DNA ekstraktion. Herunder anvendelse af pippeteringsrobotter som Opentron og Tecan
  • DNA ekstraktioner ved brug af Oktopure extraction robotter
  • Kvantificering og kvalitetstjek af oprenset DNA, ved brug af bl.a. Nanodrop, Picogreen og Agilent Tapestation

Kvalifikationer

Faglige kvalifikationer

  • Vi forventer, at du er uddannet laborant med erfaring i, at arbejde med DNA og i at håndtere mange prøver på samme tid
  • Det er en forudsætning, at du behersker engelsk og kan følge engelske manualer for laboratoriearbejdet
  • Det er en fordel, hvis du har arbejdet i certificerede laboratorier tidligere.

Personlige egenskaber

  • Vi gennemfører mange forskelligartede projekter samtidigt og ofte med stramme deadlines. Det er derfor vigtigt, at du er fleksibel, ligesom du skal kunne bevare overblikket og handle effektivt, når der er mange bolde i luften
  • Du vil indgå i et team af laboranter og molekylærbiologer, så gode samarbejdsevner er afgørende og du skal også kunne arbejde selvstændigt
  • Vi er et high throughput laboratorie som er i konstant vækst og forandring, så det er essentielt du er omstillingsparat

Yderligere informationer

Vi tilbyder:
Vi tilbyder et interessant job med gode faglige udviklingsmuligheder. Du får en afvekslende hverdag i et arbejdsmiljø med tempo og en uformel omgangstone, hvor vi har fokus på effektivitet og god kundeservice. Du får mulighed for at påvirke din egen hverdag og bliver en meget vigtig del af vores engagerede og dygtige team.

Arbejdstid
Dine ugentlige 37 timer placeres hovedsageligt i tidsrummet 06:00-18:00 mandag til fredag.

Arbejdssted
Dit primære arbejdssted vil være Smedeskovvej 38 i Galten.

Ansættelsesstart
Snarest

Yderligere informationer
Der er tale om 1 års vikariat

Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Produktionsleder Irene Gjermandsen på mail [email protected].

Lyder jobbet som noget for dig?
Send dit CV, ansøgning og relevante bilag ved at klikke på "jeg er interesseret". Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale og ansætter så snart vi har fundet den rigtige. Ansøgningsfrist er senest d. 7. februar 2021.

Vi glæder os til at byde vores nye kollega velkommen.

Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services.  Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier.

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 47.000 medarbejdere i et netværk af mere end 900 selvstændige selskaber og 800 laboratorier i over 50 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2019 genererede Eurofins en samlet indtægt på 4,56 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

Fortrolighedspolitik