Dygtig medarbejder til planlægning af laboratorieanalyser søges

  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Hos Eurofins Product Testing Denmark A/S hjælper vi en lang række industrier til at imødekomme gældende krav til produkters kvalitet og sikkerhed, hvad enten det drejer sig om lovmæssige krav, egne kvalitetskrav eller begge dele. Eurofins Product Testing Denmark A/S blev etableret i 1981 og vi har siden starten arbejdet med analyser og test af produkter og materialer samt dertilhørende rådgivning.

Vores viden om forskellige materialetyper er derfor stor. Sammensætningen, brug af tilsætningsstoffer, aktive stoffer, fyldstoffer, konserveringsmidler og lignende er noget, som vi beskæftiger os med hver dag.

Jobbeskrivelse

Til vores Production Planning-team i Galten (ved Aarhus) søger vi en engageret planner med et godt overblik til booking og planlægning af forskellige kemiske analyser.

I Production Planning-teamet hos Eurofins Product Testing booker og planlægger vi kemiske analyser af forskellige forbrugerprodukter, fødevareemballager, drikkevandsinstallationer og byggematerialer.

Vores primære opgave er, at planlægge så intelligent og effektivt som muligt, og dermed sikre en optimal arbejdsproces. Derudover er arbejdsopgaverne bl.a. kvalitetssikring, indhentning af resultater fra underleverandører, samt fakturering.

Kvalifikationer

Vi ønsker, at du har følgende faglige og personlige kompetencer:
Har du erfaring med planlægningsopgaver f.eks. fra logistikbranchen er det et plus - men da du vil blive grundigt oplært i opgaverne, vægter vi dine personlige kompetencer højest. Vi forventer at du kan nikke ja til følgende:

·       Gode IT-kundskaber

·       Gode kommunikations- og samarbejdsevner

·       Kvalitetsbevidst og udviser høj fleksibilitet

·       Arbejder systematisk og effektivt

·       Trives i en omskiftelig hverdag med et højt arbejdstempo

·       Har et godt overblik

·       Positiv og har et godt humør

·       Engageret og initiativrig

·       Taler og skriver dansk og engelsk

Yderligere informationer

Vi tilbyder
Et spændende job med forskellige planlægningsopgaver og et tæt samarbejde med både produktionen og rådgiver-teamet. Du vil indgå i et team på fem medarbejdere, der har et godt samarbejde og en uformel omganstone. Du bliver en del af en dynamisk international virksomhed i vækst, der er blandt verdens største laboratorier.

Arbejdstid
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt (flexordning), og ligger typisk i tidsrummet mellem kl. 07.00 og 16.00

Tiltrædelse
Hurtigst muligt.

Ansøgning
Hvis du synes stillingen lyder interessant og som den rigtige mulighed for dig, skal du ansøge online – det er den eneste måde.

Send dit CV, ansøgning og eksamenspapirer som pdf senest d. 31. januar 2021 ved at klikke på "jeg er interesseret".
Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Teamleder Sidsel Lindegaard Been +45 26 86 43 17 (kl. 9-16).
 

Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk og www.eurofins.dk/product-testing/


Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services.  Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier. 

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 50.000 medarbejdere i et netværk af mere end 900 selvstændige selskaber og 800 laboratorier i over 50 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2019 genererede Eurofins en samlet indtægt på 4,56 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

Fortrolighedspolitik