Lean Agent

  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Eurofins Miljø – Vi arbejder for miljøet i Danmark og på globalt plan.
Eurofins´ miljølaboratorier er globalt set de største samlede kapaciteter og kompetencer på miljøområdet. I Danmark udgør vore laboratorier suverænt landets største samlede laboratorienetværk. Laboratoriet har en erklæret strategi om at være på forkanten med udvikling af nye metoder og ydelser til markedet.

Vi arbejder primært med kemiske og mikrobiologiske undersøgelser af vand, jord og luft og varetager det fulde forløb af en undersøgelse - fra den indledende planlægning, over prøvetagning og gennemførelse af analyser til evaluering af resultaterne.

Brænder du for at arbejde med Lean og optimeringsprojekter, i en videnstung virksomhed med fokus på at mindske spild i alle aspekter af forretningen, så hører vi gerne fra dig.

Jobbeskrivelse

Som Lean Agent hos Eurofins Miljø A/S bliver du en del af et lille team, som bruger hinanden til at sparre og vidensdele. Lean Agent arbejder både med Lean i laboritoriet og i vores administrative processer samt på tværs af vores forretningsenheder. Sammen skal vi finde nye måder, hvorpå vi kan nedbringe gennemløbstider, optimere processerne samt forbedre kvaliteten. Din værktøjskasse til optimeringsprojekter med klassiske Lean-principper i en produktionssammenhæng skal i brug. Alt sammen for at støtte op om Eurofins Miljø A/S strategi og mål.

Du skal være analytisk stærk samt en dygtig kommunikator

For at trives og få succes i rollen er det vigtigt, at du kan arbejde selvstændig og har en praktisk tilgang til projekterne. Du skal kunne analysere og forstå udfordringerne fra et forretningsperspektiv, men samtidig skal du også udfordre dine kollegaer og finde frem til den bedste løsning for alle. Du forstår vigtigheden af at værdi og indsigt opnås tæt på processen og du er ikke bange for at være på shop floor. Du kan lide at være med i hele projektfasen fra analyse af current state, godkendelse af future state, implementering samt ikke mindst fejring når de opsatte mål er nået.

Mere specifikt vil du:

  • Være ansvarlig for lean- og optimeringsprojekter
  • Drive og udvikle processer som skubber organisationen i en retning af Lean tankegangen
  • Afholde workshops, coache ledere samt undervise medarbejdere i Lean
  • Løbende vurdere og evaluere nye muligheder for Continous Improvement
  • Gøre brug af Lean værktøjer med henblik på eliminering af spild samt sikring af optimalt flow af arbejdsgange og processer
  • Forestå Lean relaterede aktiviteter, herunder aktiv deltagelse på møder på tværs af Eurofins, også internationalt

Kvalifikationer

Mere specifikt om dig:

  • Du har erfaring med lean og optimeringsprojekter
  • Du har en relevant videregående uddannelsesmæssig baggrund
  • Du taler og skriver dansk og engelsk

Som person er du selvstændig, målrettet og kan kommunikere på alle niveauer. Du har gåpåmod og trives med at have mange bolde i luften. Du lytter til dine kolleger, ser muligheder og ikke begrænsninger, derfor er du i stand til at omdanne behov til konkrete faktabaserede udviklingsprojekter. Du har erfaring med at drive projekter og har en praktisk samt analytisk tilgang til disse.

Yderligere informationer

Derudover tilbyder vi:
Et spændende og udfordrende job med gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone, hvor ikke to dage er ens. Du bliver en del af en dynamisk, målrettet, international virksomhed, der er blandt verdens førende inden for sit fag. Vi udnytter, at vi er en global organisation til at lave benchmark med søsterselskaber rundt i Europa. Der vil være en grundig introduktion til Eurofins Miljø A/S og du vil referere til vores Team Lead - Lean.

Arbejdstid
Arbejdstiden vil variere, men er ca. 37 timer ugentligt, som placeres typisk i tidsrummet 06:00-18:00 mandag til fredag.

Arbejdssted
Dit primære arbejdssted vil være Ladelundvej 85, 6600 Vejen, men projekter kan også være hos vores andre lokationer i Danmark.

Ansættelsesstart
Snarest              

Ansøgning
Hvis du synes det lyder interessant og som den rigtige mulighed for dig, skal du ansøge online – det er den eneste måde.

Send dit CV, ansøgning og uddannelsespapir m.m. senest d. 4. januar 2021 ved at klikke på "jeg er interesseret". Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte lean- og IT Solution Manager Torben Mundt Søndergaard på mail [email protected].

Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk

 

 

Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services.  Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier. 

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 50.000 medarbejdere i et netværk af mere end 900 selvstændige selskaber og 800 laboratorier i over 50 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2019 genererede Eurofins en samlet indtægt på 4,56 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

Fortrolighedspolitik