Analysekemiker, der brænder for udvikling, ansvar og projektstyring søges

  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Eurofins VBM Laboratoriet A/S
Eurofins VBM Laboratoriet A/S er ledende inden for miljø- og geotekniske analyser i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter og dermed ydelser inden for jordforurening, indeklima og bygningsscreening, mv. Vi varetager det fulde forløb af en undersøgelse - fra den indledende planlægning, rådgivning om prøvetagning og gennemførelse af analyser, til evaluering af resultaterne.

Brænder du for at udvikle morgendagens metoder, arbejde med kemiske analyser og være tovholder på spændende udviklingsprojekter? Så ser vi frem til at høre fra dig.

Jobbeskrivelse

Vi søger en dygtig og resultatorienteret analysekemiker med fokus på udviklingsopgaver til vores afdeling for indeklima og bygningsmaterialer, der er inde i en spændende udvikling. Med en stigende efterspørgsel på området både fra nationale og internationale kunder, søger vi en der kan være en del af udviklingsprocessen, drive den og være tovholder i forhold til vores daglige produktion. Som analysekemiker vil du blive ansvarlig for udvikling, implementering og akkreditering af metoder inden for bygningsmateriale- og luftanalyser i sammenspil med resten af teamet. Dette indbefatter at udvikle, indkøre og implementere nye metoder samt at supportere på en række metoder i forhold til både nationale og internationale kunder. Man vil derfor både komme til at forsætte og afslutte igangværende, så vel som nye projekter. Som analysekemiker, vil man derudover skulle videreformidle viden omkring udviklingen til kunde- og salgsteam eller direkte til kunden i enkelte tilfælde. Man vil få en varieret hverdag både med tid på laboratoriet og på kontoret.

Vi tilbyder derfor en spændende stilling i en dynamisk virksomhed med gode muligheder for personlig og faglig udvikling, samt et inspirerende arbejdsklima. Du får en afvekslende hverdag i et arbejdsmiljø med tempo og godt humør og en uformel omgangstone. Du vil blive en vigtig del af vores engagerede og dygtige team med mulighed for selv at præge din hverdag.

Kvalifikationer

Du er nyuddannet inden for den naturvidenskabelige gren eller har få års erfaring inden for analysekemi. Du har et stort gåpåmod, er motiveret for at lære og trives med selvstændigt at tage beslutninger, såvel som at indgå i et team.

Dernæst vægter vi, at du er:

  • Kandidat i kemi, bioteknologi, miljøteknologi eller lignende
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til GC metoder eller erfaring med udvikling af metoder; fra standard til produktionsvenlig metode
  • Kendskab til akkrediteringsprocesser er også en fordel
  • Du har som person gåpåmod og er god til at have overblik over mange opgaver
  • Du er fleksibel, initiativrig og er ikke bange for at gå forrest
  • Du taler og skriver dansk og engelsk

Yderligere informationer

Arbejdssted:
Eurofins VBM laboratoriet, Industrivej 1, 9440 Aabybro.

Tiltrædelse:
Snarest muligt eller 1. januar.

Ansøgning:
Hvis du synes stillingen lyder interessant og den rigtige mulighed for dig, skal du ansøge online – det er den eneste måde.
Send dit CV, ansøgning og eksamenspapirer på pdf. senest d. 17. december 2020 ved at klikke på "jeg er interesseret". Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet.  Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Business Unit Manager Thea Fynbo på telefon +45 3011 9833. 

Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk 
Vi glæder os til at byde dig velkommen.

Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services.  Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier.

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 48.000 medarbejdere i et netværk af mere end 900 selvstændige selskaber og 800 laboratorier i over 50 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2019 genererede Eurofins en samlet indtægt på 4,56 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

 

Fortrolighedspolitik