QA Coordinator til Eurofins Genomics´ nyligt opstartede Screeningslaboratorium i Skejby

  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Eurofins er en international laboratoriegruppe der tilbyder et unikt udvalg af testanalyseservices til kunder inden for adskillige industrier. Hos Eurofins Genomics arbejder vi med ekstraktion af nukleinsyrer, detektion af biologiske agens, genotypning, genekspression og med bioinformatik. I analysedelen arbejder vi med en række forskellige teknologier indenfor bl.a. PCR og Microarrays. Der er et godt teamsammenhold drevet af professionalisme i et dynamisk og levende arbejdsmiljø.

Vi har valgt at bruge vores erfaring og ekspertise inden for molekylærbiologiske laboratorieanalyser til at bidrage ved bekæmpelsen af Covid-19. Derfor søger vi en engageret og kvalitetsbevidst medarbejder til vores nyligt opstartede Screeningslaboratorium i Skejby.

Jobbeskrivelse

Vi søger en erfaren og pragmatisk QA Coordinator, som vil blive ansvarlig for implementeringen og den daglige drift af et kvalitetssystem under ISO 15189:2012.

Med reference til Eurofins Genomics Europe Genotyping A/S QM/QA Manager, vil din dagligdag være præget af opgaver såsom:

  • Udarbejdelse og implementering af kvalitetsprocedurer i henhold til gældende standard
  • Forberede, udføre og følge op på laboratoriets interne og eksterne audits. Herunder planlægning af akkrediteringsbesøg og varetagelse af den løbende kontakt til DANAK
  • Løbende dataindsamling vedrørende kvalitetsmål mv. til Ledelsens Evaluering
  • Føre tilsyn med registrering af og opfølgning på afvigelser, reklamationer samt korrigerende og forebyggende handlinger
  • Formidle Kvalitetssystemet til organisationen

Vi tilbyder
Et afvekslende og udfordrende miljø, hvor ikke 2 dage ligner hinanden. Du vil indgå i et dynamisk team, hvor vi arbejder professionelt med vores opgaver og har en høj faglig stolthed, men samtidig prioriterer trivsel og motivation højt.

Da virksomhedens MicroArray laboratorie allerede har en ISO 17025:2017 akkreditering, må det forventes at en stor del af standardkravene kan opfyldes ved harmonisering mellem laboratorierne.

Kvalifikationer

Faglige kvalifikationer

  • Du har en uddannelse som Laborant, Bioanalytiker, Cand. Scient eller anden relevant baggrund
  • Du har indgående kendskab til kravstandarden ISO 15189:2012 eller ISO 17025:2017
  • Du har praktisk erfaring med kvalitetssikring og -styring fra en lignende stilling
  • Du har flair for anvendelse af nye IT-systemer
  • Du taler og skriver dansk og engelsk

Personlige kompetencer

  • Du er systematisk og detaljeorienteret
  • Du er god til at løse opgaver både selvstændigt og i samarbejde med dine kollegaer
  • Du har nemt ved at tilegne dig ny viden og besidder en vis portion stædighed
  • Du er kommunikativ stærk og evner at formidle til alle typer af mennesker, både mundtligt og skriftligt
  • Du er udadvendt, har god energi og lyst til at gøre en forskel og ser muligheder frem for begrænsninger
  • Du er struktureret i din arbejdsgang og evner at navigere i en travl hverdag
  • Du er lyttende og analytisk i din tilgang til opgaver

Yderligere informationer

Arbejdstid
Der er tale om en fuldtidsstilling, hvor timerne primært placeres i hverdagene i tidsrummet 8-16.

Arbejdssted
Eurofins Genomics Europe Genotyping A/S, 8200 Skejby.

Tiltrædelse
Hurtigst muligt eller efter aftale.

Yderligere informationer
Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte QM/QA Manager Lisette Vogn Mathiasen på mail [email protected].

Lyder jobbet som noget for dig?
Send dit CV, ansøgning og relevante bilag ved at klikke på "jeg er interesseret". Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale og ansætter så snart vi har fundet den rigtige. Ansøgningsfrist er senest d. 11. december 2020.

Vi glæder os til at byde vores nye kollega velkommen.

Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services. Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier.

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 50.000 medarbejdere i et netværk af mere end 900 selvstændige selskaber og 800 laboratorier i over 50 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2019 genererede Eurofins en samlet indtægt på 4,56 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

Fortrolighedspolitik