Laborant til vores afdeling for Organiske Mikroforureninger

  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Eurofins er en international laboratoriegruppe der tilbyder et unikt udvalg af testanalyseservices til kunder indenfor adskillige industrier. Gruppen er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske prøver produkter og inden for agroscience CRO services. Eurofins er også en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab samt support indenfor kliniske studier. Endvidere er Eurofins en fremtrædende aktør med speciale i klinisk diagnostisk test.

I 2019 genererede Eurofins en omsætning på 4,56 milliarder euro (proforma) fra 800 laboratorier i 50 lande og beskæftiger ca. 47.000 medarbejdere.

 

Vores afdeling for Organiske Mikroforureninger har travlt og søger kvalitetsbevidst og energisk laborant. Afdelingen er højt specialiseret med god mulighed for variation i arbejdsopgaverne, og til trods for travlhed har vi fokus på samarbejde, god trivsel og højt humør.

Vi udfører kemiske analyser af både vand-, jord-, slam- og sedimentprøver for en lang række forskellige miljøfremmede stoffer herunder pesticider, lægemidler, olie- og tjærestoffer, phthalater, VOC’er mv.

Jobbeskrivelse

Du vil forestå analyseprocessen fra start til slut, og dine primære arbejdsopgaver vil således omhandle:

  • Afvejning, ekstraktion og øvrig prøveforberedelse af ovenstående prøvetyper
  • Fremstilling af reagenser og diverse brugsopløsninger
  • Klargøring og lettere vedligehold af instrumenter samt opsætning af ekstrakter til analyse herpå
  • Beregning af resultater og overførsel af data til vores LIMS-system
  • Øvrigt forefaldende laboratoriearbejde

Du vil få ansvaret for, at de ønskede analyser udføres og afrapporteres til tiden og i henhold til både interne og eksterne kvalitetskrav.

Kvalifikationer

Faglige kompetencer:

 

  • Du er uddannet laborant, erfaring inden for organiske analyser vil være en fordel
  • Du har flair for IT, herunder erfaring i brugen af Excel
  • Du har erfaring med kromatografi, herunder brugen af instrumenter (GC/MS, GC/MS/MS, P&T-GC/MS, HPLC og LC/MS/MS), som vil være en fordel
  • Du har kendskab til software som Masshunter og OpenLab 
  • Du har kendskab til LEAN/5S 
  • Flydende dansk i skrift og tale

 

Personlige kompetencer:

Som person er du initiativrig, fleksibel og kvalitetsbevidst. Du arbejder systematisk og effektivt og kan lide et højt arbejdstempo, og så er du en holdspiller med en positiv indstilling og højt humør. Du er engageret og ønsker at lære nyt.

Yderligere informationer

Arbejdstider:
Dine 37 ugentlige arbejdstimer placeres i tidsrummet 6.00 – 18.00 mandag til fredag. 

Arbejdssted:
Ladelundvej 85, 6600 Vejen

Tiltrædelse:
Hurtigst muligt eller efter aftale

Yderligere informationer:
Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk. Vil du vide mere om stillingen i Eurofins Miljø A/S er du velkommen til at kontakte PBU Manager Laila Schou Poulsen på [email protected].

Lyder jobbet som noget for dig?
Send dit CV, ansøgning og relevante bilag ved at klikke på "jeg er interesseret". Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale og ansætter så snart vi har fundet den rette kandidat.

Vi glæder os til at byde vores nye kollega velkommen.

Fortrolighedspolitik