Naturvidenskabeligt talent til Miljø laboratorium

  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Eurofins Miljø A/S er et af Danmarks største miljølaboratorier. Vi arbejder primært med kemiske og mikrobiologiske undersøgelser af vand, jord og luft og varetager det fulde forløb af en undersøgelse - fra den indledende planlægning, prøvetagning og gennemførelse af analyser til evaluering af resultaterne.

Eurofins VBM Laboratoriet – Bygningsmaterialer og indeklima 
Afdelingen for bygningsmaterialer og indeklima er en stærk spiller inden for bl.a. bygningsaffald, indeklima og arbejdsmiljø. Vi arbejder med laboratorieanalyser der er med til at kortlægge sundhedsfarlige stoffer, f.eks. VOC’er, PCB, metaller og asbest. Vi supporterer vores kunder bl.a. i forbindelse med miljøscreening, kortlægning af det kemiske arbejdsmiljø, indeklima analyser, klassificering af bygningsaffald mv.

Hvad siger du til en afvekslende, udfordrende og udviklende hverdag i en international organisation?
Er du interesseret i ledelse og kan du se dig selv arbejde i laboratorieverdenen, så er det måske dig vi søger, som ny teamleder til modtagelsen i vores miljølaboratorium i Aabybro?

Jobbeskrivelse

Vi søger en ambitiøs naturvidenskabeligt talent til vores prøvemodtagelse for indeklima og bygningsmaterialer, som er et første og meget vigtigt step i flowet i vores laboratorium. Teamet består foruden dig, af 3 laboranter og en laborantpraktikant. Der vil ligeledes være en koordinerende rolle med øvrige medarbejdere der arbejder i relation til prøvemodtagelsen

Du kan blive en del af en af verdens største laboratorievirksomheder, der er med til at skabe et sikkert miljø. Vores hverdag er travl og udfordrende samtidigt med, at vi altid har en høj analysekvalitet for øje.

Med reference Business Unit Manageren, vil din primære opgave bestå i udvikling af prøvemodtagelsen.   
Mere specifikt vil du sikre;

  • planlægningen af produktionen
  • optimering af prøvemodtagelsen og sammenspillet med øvrige afdelinger
  • koordinering og opfølgning på prøver
  • kommunikationen med kunder, både på telefon og mail.
  • på sigt, afholdelse af MedarbejderUdviklingsSamtaler (MUS). 

Vi tilbyder en spændende stilling med fokus på ledelsesopgaven, hvor du samtidig også indgår, som en del af produktionen. Du vil med din erfaring og kompetencer få stor indflydelse på driften og trivslen i afdelingen. Desuden vægter vi arbejdsmiljø og det kollegiale sammenhold højt, og det vil blive en vigtig del af din hverdag at bidrage til dette fællesskab, for at sikre høj trivsel.

Der er stor mulighed for faglig og personlig udvikling. For den rette kandidat, vil der være mulighed for yderligere ledelsesmæssige udfordringer på sigt samt mulighed for at deltage i vores talentprogram.  

Kvalifikationer

Som person er du inspirerende og tillidsvækkende og har gode kommunikative evner. Du har et godt overblik og arbejder systematisk og effektivt i et højt tempo og evner at gå ned i detaljen med opgaverne. Dit energiniveau er højt og du befinder dig bedst i et hektisk miljø med mange bolde i luften. Du går forrest når det drejer sig om at skabe et arbejdsmiljø, hvor der er fokus på engagement, samarbejde og høj arbejdsglæde.

Du har en naturfaglig uddannelse, eksempelvis med en kandidat i kemi eller lignende. Du kan være nyuddannet eller har måske nogle års relevant erfaring inden for dit felt. Vigtigst er, at du har evne og lyst til at udfylde ledelsesrollen, uanset om du er erfaren i rollen eller det er din første professionelle teamleder/leder rolle.

Du har flair for IT Du taler og skriver dansk og engelsk. Du er selvstændig, initiativrig og engageret. Du arbejder effektivt, har et godt overblik og forstår at prioritere. Lige så vigtigt er det, at du tager ansvar og går forrest.

Yderligere informationer

Arbejdssted:
Eurofins VBM Laboratoriet A/S, Industrivej 1, 9440 Aabybro.

Tiltrædelse
Snarest

Ansøgning
Send dit CV og ansøgning med relevante bilag ved at klikke på "jeg er interesseret". Vi afholder løbende samtaler og ansætter så snart, den rette kandidat er fundet. Vi opfordrer derfor til, at du sender dit CV og ansøgning hurtigst muligt, dog senest d. 20. juni 2020. 

Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk. Vil du vide mere om stillingen i Eurofins VBM Laboratoriet A/S, er du velkommen til at kontakte BU Manager Thea Fynbo på e-mail [email protected] eller tlf.: +45 30 11 98 33

Vi glæder os til at byde dig velkommen.

Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services.  Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier. 

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 47.000 medarbejdere i et netværk af mere end 900 selvstændige selskaber og 800 laboratorier i over 50 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2019 genererede Eurofins en samlet indtægt på 4,56 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

Fortrolighedspolitik