Timelønnet chauffør/laboratorieassistent søges til Eurofins VBM Laboratoriet A/S

  • Deltid

Firmabeskrivelse

Eurofins VBM Laboratoriet A/S er ledende inden for miljø- og geotekniske analyser i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter og dermed ydelser inden for jordforurening, indeklima og bygningsscreening, mv. Vi varetager det fulde forløb af en undersøgelse - fra den indledende planlægning, rådgivning om prøvetagning og gennemførelse af analyser, til evaluering af resultaterne. and the clean-up work that follows.    

Jobbeskrivelse

Til vores laboratorium i Aabybro, søger vi, snarest muligt, en ny kollega til en timelønnet chauffør/laboratorieassistent stilling. Vi har brug for din hjælp om fredagen og til aflastning i weekenderne, samt på hverdage i ferieperioder.

Vi søger en stabil og ansvarsfuld chauffør til at afhente weekendprøver i Jylland og levere dem til VBM Laboratoriet i Aabybro. Din funktion er yderst vigtig, da du vil være den første i kæden til at varetage vores prøver i weekenden.
Når du ikke er ude at køre, vil der være brug for din hjælp i laboratoriet. Her kan arbejdsopgaver bestå af: prøvemodtagelse, udpakning, registrering, oprydning og opfyldning, samt ad hoc opgaver og forfaldent arbejde i afdelingen.

Så hvad siger du til en alsidig hverdag, hvor du ikke kommer til at kede dig, i en virksomhed med mulighed for udvikling, for dig der kan og vil?  

Kvalifikationer

Dine faglige kompetencer:
Da du vil få en grundig oplæring i vores procedurer, vægtes dine personlige kompetencer højere end dine faglige kvalifikationer, dog forventes at:

  • Du har et gyldigt kørekort
  • Du taler og skriver dansk

Dine personlige kompetencer:

  • Du trives i en travl hverdag, hvor der sættes pris på effektivitet og præcision
  • Du har gode samarbejdsevner og en fleksibel indstilling til tingene
  • Du er positiv og udviser drive, initiativ og engagement
  • Du er mødestabil og robust

Yderligere informationer

Vi tilbyder
Et godt arbejdsklima med en uformel omgangstone. Du bliver en del af en dynamisk og fremadrettet international virksomhed, der er blandt verdens største laboratorier.

Arbejdstid
Stillingen er mellem 8-16 timer om ugen. Typisk ligger arbejdstiden, fredag eftermiddag, i weekenderne, og i enkelte tilfælde i hverdagen i ferieperioder.

Arbejdssted
Ud over i bilen, vil dit primære arbejdssted være på laboratoriet på Industrivej 1, 9440 Aabybro (tæt på Aalborg). 

Tiltrædelse

Snarest muligt

Vil du vide mere
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Najah B. S. Jensen e-mail: [email protected].

Du kan læse mere om Eurofins VBM på www.VBMlab.dk og www.eurofins.dk. 

Ansøgning
Send dit CV og ansøgning ved at klikke på "jeg er interesseret" senest d. 3. april 2020. Vi holder løbende samtaler og opfordrer derfor til, at du ansøger hurtigst muligt.

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Om Eurofins
Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services.  Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier. 

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 47.000 medarbejdere i et netværk af mere end 900 selvstændige selskaber og 800 laboratorier i over 50 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2019 genererede Eurofins en samlet indtægt på 4,56 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

Fortrolighedspolitik