Laboratorieassistent til serologisk laboratorium

  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Eurofins er en international laboratoriegruppe der tilbyder et unikt udvalg af testanalyseservices til kunder indenfor adskillige industrier. Gruppen er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske prøver produkter og inden for agroscience CRO services. Eurofins er også en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab samt support indenfor kliniske studier. Endvidere er Eurofins en fremtrædende aktør med speciale i klinisk diagnostisk test.

 I 2018 genererede Eurofins en proforma omsætning på 4,2 milliarder (proforma) euro fra 800 laboratorier i 47 lande og beskæftiger ca. 45.000 medarbejdere.

Eurofins Milk Testing Denmark A/S i Vejen søger en laboratorieassistent til det serologiske laboratorium.

Hos Eurofins kan du se frem til at blive en del af en af verdens største laboratorievirksomheder, der er med til at skabe et sikkert miljø og høj fødevaresikkerhed. Her får du personlig og faglig udvikling, hvis du er ambitiøs og trives med et højt tempo i et fagligt spændende og udfordrende arbejdsmiljø.

Jobbeskrivelse

Du kommer til at arbejde i en afdeling, der analyserer prøver fra husdyr- og levnedsmiddelproduktion for forskellige sygdomme i prøver vha. ELISA og/eller PCR metoder. Du deltager i processen ved at klargøre og registrere prøverne og har herudover ansvar for alle afdelingens forefaldende opgaver.  

Kvalifikationer

Faglige kompetencer:

  • Du har erfaring fra en lignende stilling eller har måske sabbatår
  • Du har en naturfaglig interesse
  • Du har let ved at tilegne dig ny viden
  • Du taler og skriver dansk

 Personlige kompetencer:

  • Du er omhyggelig, systematisk og stiller høje krav til kvalitet
  • Du er stabil og udviser gode samarbejdsevner
  • Du er selvstændig, initiativrig og engageret
  • Du arbejder effektivt og trives med et højt arbejdstempo

Yderligere informationer

Vi tilbyder
Vi tilbyder et fagligt spændende og udfordrende job, i en virksomhed hvor et godt arbejdsklima er højt prioriteret.  Du får dygtige, velkvalificerede kollegaer og bliver en del af en dynamisk og fremadrettet international virksomhed, der er blandt verdens førende laboratorier.
Der vil være en grundig oplæring i opgaverne.

Arbejdstid
Dine 37 ugentlige arbejdstimer placeres på hverdage i tidsrummet kl. 05.00-18.00 iht. arbejdsplan. Der vil være arbejde i weekender, ca. hver 4 lørdag i tidsrummet kl. 9:30-16:30.

Arbejdssted
Ladelundvej 85, 6600 Vejen.

Ansættelsesstart
Tiltrædelse hurtigst muligt.  

Ansøgning
Hvis du synes det lyder interessant og den rigtige mulighed for dig, skal du ansøge online – det er den eneste måde.

Send dit CV og ansøgning senest d. 29. februar 2020 ved at klikke på "jeg er interesseret". Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet. 

Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Anne-Sofie Ladekjær-Mikkelsen på  [email protected]

Fortrolighedspolitik