Laborant til vikariat af 1 års varighed i kemisk laboratorium

  • Fuldtid

Firmabeskrivelse

Eurofins er en international laboratoriegruppe der tilbyder et unikt udvalg af testanalyseservices til kunder indenfor adskillige industrier. Gruppen er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske prøver produkter og inden for agroscience CRO services. Eurofins er også en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab samt support indenfor kliniske studier. Endvidere er Eurofins en fremtrædende aktør med speciale i klinisk diagnostisk test.

I 2019 genererede Eurofins en omsætning på 4,56 milliarder euro (proforma) fra 800 laboratorier i 50 lande og beskæftiger ca. 47.000 medarbejdere.

Eurofins Steins Laboratorium
Eurofins Steins kemiske laboratorium beskæftiger sig med analyser inden for foder og fødevarer. Afdelingen består af 65 dygtige medarbejdere, bestående af laboranter, laboratorieassistenter, kemikere og analytical service managers. Som en del af verdens største laboratorievirksomhed, er vi med til at skabe et sikkert miljø og høj fødevaresikkerhed.

Jobbeskrivelse

Vi søger pt. en laborant til et vikariat af 1 års varighed, til afdelingen hvor vi foretager alle former analysekemiske metoder på foder og fødevarer, heriblandt analyser for protein (Kjeldahl/Dumas), fedt (Stoldt/RG/SBR), stivelse, fiber, sukker, m.fl.

Du kommer til at arbejde både selvstændigt og i teams, hvor du bidraget til at leverer resultater af høj kvalitet, til den planlagte deadline.

Hos Eurofins kan du se frem til blive en del af en dynamisk og fremadrettet international virksomhed, der er blandt verdens førende laboratorier. Vi tilbyder en fagligt spændende og udfordrende hverdag, i en virksomhed som prioriterer et godt arbejdsklima højt. Her får du personlig og faglig udvikling, hvis du er ambitiøs og trives med et højt arbejdstempo.

Kvalifikationer

Faglige kvalifikationer

  • Du er uddannet laborant
  • Du har gode IT kundskaber og har nemt ved at sætte dig ind i nye systemer
  • Du taler og skriver dansk
  • Apparatkendskab indenfor kemiske analyser som f.eks. fedtanalyser, proteinanalyser, træstof/kostfibre m.fl. er en fordel

Personlige kompetencer

  • Du trives i et produktionsmiljø, hvor både effektivitet og kvalitetsbevidsthed vægtes højt
  • Du er mødestabil, god til at planlægge og et ordensmenneske
  • Du er selvstændig, selvledende og selvdisciplineret
  • Du er lærenem, detajleorienteret og evner at holde fokus
  • Du er glad for rutineprægede opgaver

Yderligere informationer

Arbejdstid

Dine 37 ugentlige arbejdstimer placeres i tidsrummet 06.00 – 18.00 i hverdagene.
Der vil forekomme weekendarbejde ca. hver 4. lørdag i tidsrummet 06.00 – 15.00.

Arbejdssted
Eurofins Steins Laboratorium A/S, Ladelundvej 85, 6600 Vejen.

Ansættelsesstart
Tiltrædelse hurtigst muligt. Vikariatet er af 1 års varighed.     

Ansøgning
Send dit CV, ansøgning og relevante bilag ved at klikke på "jeg er interesseret". Vi ansætter så snart vi har fundet rette kandidat, så vent ikke med at ansøge.

Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk. Vil du vide mere om stillingen i Eurofins Steins kemiske laboratorium, er du velkommen til at kontakte produktionschef Bjørn Byriel-Christiansen på tlf. 26 86 41 88 .

Vi glæder os til at byde vores nye kollega velkommen.

Fortrolighedspolitik