Softwarearkitekter til globale lufthavnsprojekter

  • Fuldtid

Jobbeskrivelse

Motiverer det dig, når avanceret software tager fysisk form? Vil du have hele verden som din arbejdsplads? Nu har du muligheden for at skabe løsninger, som hver dag hjælper millioner af flyrejsende med at få deres bagage sikkert frem.

Hos BEUMER Group Denmark står 650 flinke og dygtige kollegaer klar til at byde dig velkommen, og du bliver en del af en softwareorganisation på 120 specialister, som der er klar til at udfordre dig fagligt. I det daglige arbejde kommer du til at indgå i et projektteam bestående af 8 – 15 kollegaer, og vores projekter står i kø for at blive til verdens førende bagagesystemer i alverdens afgangs- og ankomsthaller.

Som softwarearkitekt hos BEUMER Group Airport Projects er du teknisk ansvarlig og spiller en væsentlig rolle i alle faser af et projekt. Fra analyse og udvikling til test og idriftsættelse. Du skal derfor være i stand til at udvikle og specialdesigne den softwarearkitektur, som bagagesystemet bygges op om og hviler på. Og du skal hjælpe med at sikre, at løsningen opfylder alle kundens tekniske og operationelle krav.

De enkelte projekter løber ofte over flere år, så det er vigtigt, at du har lyst til at arbejde projektorienteret. I dit daglige arbejde vil du møde andre softwarearkitekter, projektledere og udviklere. Derfor er det en forudsætning, at du kan samle hele pakken af software, holde styr på forløbet og agere teknisk rådgiver.

Du får luft under vingerne
Hos BEUMER Group bliver du ikke isoleret bag en skærm. Hverdagen er fuld af forskellige interfaces, og du arbejder altid tæt sammen med dine kollegaer om projekterne. Det første halve år vil du få en mentor tilknyttet, så du er godt klædt på, når dine egne projekter skal flyve.

Der er også rig mulighed for, at du selv kommer til at flyve. Vi har 35 group companies i hele verden, og vores softwarearkitekter er i reglen altid til stede, når et nyt projekt skal startes op, og når det færdige produkt skal installeres samt justeres hos kunden.

Du indgår i et specialiseret team
Du bliver en del af et hold af højtspecialiserede arkitekter, som hele tiden arbejder på at udvikle hinandens og egne kompetencer. Både i dansk og globalt regi.

BEUMERs verden er meget forskellig fra alt det andet, der foregår i software-Danmark. Vores resultater er altid et håndgribeligt, driftssikkert system, som millioner af mennesker verden over er afhængige af hver eneste dag. Derfor skal du som softwarearkitekt hos os trives med det ansvar, der følger med, når du står i spidsen for et hold af udviklere – og er den, der skal få alle de tekniske ender til at mødes.
 

Har du en kuffert fuld af erfaring?
Vi forventer, at du er en erfaren udvikler eller har anden relevant erfaring, og at du har en komplet forståelse af, hvordan softwaren designes, så du kan:

  • indgå i kvalificeret dialog med teamet
  • vejlede dit team igennem sparring – både udviklerne og projektlederne
  • være fyrtårn for høj kvalitet af løsningen og definere, hvad der er den rigtig retning og adfærd for projektet – herunder kode

Vil du udfordres?
Kontakt Head of SW Airport Projects Jens Christian Holst på telefon 27 61 59 64, hvis du har spørgsmål til jobbet.

Ansøgning sker online via linket og vi holder løbende samtaler, så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.

BEUMER Group
Conveying, loading, palletering, pakning, sortering og distribution – BEUMER Group er førende indenfor udvikling og fremstilling af højteknologiske intralogistiske systemer til globale markeder. Vores medarbejdere differentierer sig ved deres evne til at levere innovative løsninger til vores kunder. Det kan de, fordi de kender branchen og brænder for at udvikle og udvide deres viden løbende. Vi understøtter den høje standard gennem teamwork, gensidig respekt og en arbejdskultur, der er baseret på tillid og betyder stabilitet og tryghed for vores medarbejdere. Vores fælles mål er at implementere enestående og innovative projekter over hele verden.

Fortrolighedspolitik