Softwareudviklere til Customer Support

  • Fuldtid

Jobbeskrivelse

Taler du flydende JAVA? Begår du dig fejlfrit i C? Er du faktisk lidt af en softwarearkæolog? Og vil du videreudvikle bagage- og distributionssystemer rundt om i hele verden? Så har vi en plads til dig.

Hos BEUMER Group Denmark står 650 flinke og dygtige kollegaer klar til at byde dig velkommen, og du bliver en del af en softwareorganisation på 120 specialister, som er klar til at udfordre dig fagligt. I det daglige arbejde kommer du til at indgå i et team af cirka 20 softwareudviklere, og sammen skal I konfigurere, teste og udvikle opdateringer til alle de mange systemer, vi har leveret til vores kunder over hele verden.

Som softwareudvikler hos BEUMER Group SW Customer Support kommer du til at arbejde tæt sammen med erfarne kolleger. Du bliver en aktiv del af alle projektfaser – fra specifikation til drift – og du får ansvar for at sikre en smidig og sikker opgradering, udvikling eller modificering. De projekter, vi arbejder med, varer sjældent længere end nogle måneder. Derfor vil du ofte være i gang med flere projekter på én gang, og du skal finde stor motivation i at drible rundt mellem forskellige platforme og sprog.

Ingen mission er impossible
Mange af vores systemer er i drift døgnet rundt, og det giver helt særlige udfordringer, når vi skal justere på dem i alverdens lufthavne eller distributionscentre. Ofte accepterer kunden kun et minimalt tab af drift, så de vinduer, vi har til at implementere og teste en konfiguration eller opdatering, er ofte af få timers varighed.

Du får rig mulighed for at blive en aktiv del af ’Mission Possible’, når systemer skal opgraderes on-site hos kunder rundt om i verden, og rejseaktiviteten er typisk op til 20 dage årligt.

Går din interesse mod softwarearkitektur, projektledelse eller specialisering inden for en bestemt teknologi, får du rig mulighed for at udvikle dig. BEUMER Group er en åben organisation, så hvis du får lyst til at prøve kræfter med andre områder, er der rig mulighed for og opbakning til dette.

Intet sprog er for støvet
Udgangspunktet for vores systemer er Java på Windows Server arkitektur, men du vil også komme til at arbejde med andre teknologier. Vi har leveret systemer til vores kunder igennem mange år og opgraderer derfor også løsninger, der bygger på C på Unix/Linux platform.

Derfor forventer vi, at du har en relevant it-teknisk baggrund med stor erfaring primært inden for disse sprog. Desuden er det en fordel, hvis du har erfaring med SQL, C# og HTML5.  Og så skal du forstå dig på og interessere dig for spændingsfeltet mellem software og hardware.

Og lad os så få opgraderet de systemer!
Kontakt Senior SW Project Manager, Customer Support, Karsten Toudahl på telefon 21 56 86 11, hvis du har spørgsmål til jobbet.

Se nuværende medarbejdere fortælle om deres job i nedestående video.

Vi holder løbende samtaler, så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.

BEUMER Group
Conveying, loading, palletering, pakning, sortering og distribution
 – BEUMER Group er førende indenfor udvikling og fremstilling af højteknologiske intralogistiske systemer til globale markeder. Vores medarbejdere differentierer sig ved deres evne til at levere innovative løsninger til vores kunder. Det kan de, fordi de kender branchen og brænder for at udvikle og udvide deres viden løbende. Vi understøtter den høje standard gennem teamwork, gensidig respekt og en arbejdskultur, der er baseret på tillid og betyder stabilitet og tryghed for vores medarbejdere. Vores fælles mål er at implementere enestående og innovative projekter over hele verden.

Fortrolighedspolitik