Softwareudviklere til globale lufthavnsprojekter - Aarhus/Aalborg

  • Fuldtid

Jobbeskrivelse

Rykker du helt frem i sædet, når du får kompliceret software til at tage fysisk form? Vil du med bag kulisserne i alverdens lufthavne og hjælpe millioner af flyrejsendes bagage sikkert frem? Og tør du udfordre os?

Hos BEUMER Group Denmark står 650 flinke og dygtige kollegaer klar til at byde dig velkommen, og du bliver en del af en softwareorganisation på 120 specialister, som er klar til at udfordre dig fagligt. I det daglige arbejde kommer du til at indgå i et projektteam bestående af cirka 10 kollegaer, og sammen skal I skabe de løsninger, som bliver til verdens førende bagagesystemer i alverdens afgangs- og ankomsthaller.

Som softwareudvikler hos BEUMER Group Airport Projects skal du have lyst til at arbejde projektorienteret. Din interesse ligger i at komme i berøring med hele SW udviklingspaletten til komplekse systemer. Du får mulighed for at få dine hænder i blandt andet back-end, databaser, algoritmer, GUI, konfigurering og test.

De enkelte projekter løber ofte over flere år, og du bliver en fast del af holdet fra start til slut.

Du kan få verden til at hænge sammen
Hos BEUMER Group bliver du ikke isoleret bag en skærm. Hverdagen er fuld af forskellige interfaces, og du arbejder altid tæt sammen med dine kollegaer om projekterne. Vi er ikke et klassisk softwarehus – men vi får softwaren til at binde alle de komplekse systemer sammen.

Vi er førende inden for lufthavnsbagagehåndtering, og vi understøtter, at alle kollegaer bliver holdt opdateret og ajourført med den seneste udvikling, så vi også i fremtiden kan levere verdens bedste systemer. Banen er bred, og du vil kunne blive ved med at bevæge dig rundt i nye interesseområder og roller.

Når et projekt skal afleveres til kunden, pakker du også din egen kuffert og rejser med teamet ud for at deltage i de endelige tests og justeringer on-site. Her kribler det i maven på de fleste, når der bliver sat strøm til, og du ser dit projekt køre live.

Du kan flytte bjerge med software
Vi forventer, at du har en glødende interesse for og evne til at kombinere distribuerede softwaresystemer i samspil med elektronik og mekanik. Vi forventer, at du har stærke kompetencer og erfaring inden for objektorienteret udvikling.

Herudover forestiller vi os, at du har en SW-grad, skriver flydende i både JAVA og C# og er bekendt med SQL.

Lad os så få de bagagebånd til at køre!
Kontakte Head of SW Airport Projects Jens Christian Holst på telefon 27 61 59 64, hvis du har spørgsmål til jobbet.

Se nuværende medarbejdere fortælle om deres job i videoen nedenfor.

Ansøgning sker online via link nedenfor, så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig!

BEUMER Group
Conveying, loading, palletering, pakning, sortering og distribution – BEUMER Group er førende indenfor udvikling og fremstilling af højteknologiske intralogistiske systemer til globale markeder. Vores medarbejdere differentierer sig ved deres evne til at levere innovative løsninger til vores kunder. Det kan de, fordi de kender branchen og brænder for at udvikle og udvide deres viden løbende. Vi understøtter den høje standard gennem teamwork, gensidig respekt og en arbejdskultur, der er baseret på tillid og betyder stabilitet og tryghed for vores medarbejdere. Vores fælles mål er at implementere enestående og innovative projekter over hele verden.

Fortrolighedspolitik