Softwareudviklere til globale logistiksystemer

  • Fuldtid

Jobbeskrivelse

Motiverer det dig at få alverdens transportbånd og logistiksystemer til at rulle? Vil du med bag kulisserne og skræddersy løsninger til virksomheder i hele verden? Nu har du muligheden for at sikre, at den rigtige pakke bliver leveret til den rigtige adresse.

Hos BEUMER Group Denmark står 650 flinke og dygtige kollegaer klar til at byde dig velkommen, og du bliver en del af en softwareorganisation på 120 specialister, som er klar til at udfordre dig fagligt. I det daglige arbejde kommer du til at indgå i et projektteam bestående af cirka 10 kollegaer, og sammen skal I skabe de løsninger, som bliver til verdens bedste systemer inden for logistik og pakkehåndtering.

Som softwareudvikler hos BEUMER Group Logistic Projects skal du have lyst til at arbejde projektorienteret. Ikke to logistiksystemer er ens, så hvert system skræddersys til den specifikke kunde. Det afspejler din interesse, som bredt dækker programmering, konfigurering og test. De enkelte projekter løber maksimalt over to år, så du kommer til at arbejde på flere projekter ad gangen.

Du kan få pakkerne sikkert frem
Hos BEUMER Group bliver du ikke isoleret bag en skærm. Hverdagen er fuld af forskellige interfaces, og du arbejder altid tæt sammen med dine kollegaer om projekterne. Vi er ikke et klassisk softwarehus – men vi får softwaren til at binde alle de komplekse systemer sammen.

Vi er ledende inden for udvikling af logistiksystemer, og vi understøtter, at alle kollegaer bliver holdt opdateret og ajourført, så vi også i fremtiden kan levere verdens bedste systemer.

Ud over at du hjælper alverdens pakker fra lagerhal til transport og korrekt levering, kan du også få brug for at pakke din kuffert. For når et projekt skal afleveres til kunden, vil teamet altid være repræsenteret on location for at installere, teste og justere det allersidste.

Du kan flytte bjerge med software
Vi forventer, at du har en glødende interesse for og evne til at kombinere distribuerede softwaresystemer med elektronik og maskinteknik. Og vi forventer, at du har stærke kompetencer og erfaring inden for objektorienteret udvikling.

Herudover forestiller vi os, at du har en SW-grad, skriver flydende i C# eller Java og er bekendt med SQL.

Se nuværende medarbejdere fortælle om deres job i video nedenfor.

Og lad os så få de pakker sorteret og leveret!
Kontakt Head of SW Logistic Projects Allan Jensen på telefon + 45 30 17 93 56, hvis du har spørgsmål til jobbet.

Ansøgning sker online via link nedenfor og vi holder løbende samtaler, så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.
 

BEUMER Group
Conveying, loading, palletering, pakning, sortering og distribution – BEUMER Group er førende indenfor udvikling og fremstilling af højteknologiske intralogistiske systemer til globale markeder. Vores medarbejdere differentierer sig ved deres evne til at levere innovative løsninger til vores kunder. Det kan de, fordi de kender branchen og brænder for at udvikle og udvide deres viden løbende. Vi understøtter den høje standard gennem teamwork, gensidig respekt og en arbejdskultur, der er baseret på tillid og betyder stabilitet og tryghed for vores medarbejdere. Vores fælles mål er at implementere enestående og innovative projekter over hele verden.
 

Fortrolighedspolitik