IT-specialist - Remote Access and System Diagnostics

  • Full-time

Job Description

Har du erfaring med netværk og VPN, og vil du arbejde med både kendt og ny teknologi – fx Cisco – på store anlæg hos vores største kunder indenfor globale airport-, postale- og datawarehouseløsninger?

Vi tilbyder dig en rolle med stort ansvar, hvor du vedligeholder og etablerer internationale remote access forbindelser og sikrer driftstabilitet ved performance monitoring og system diagnostics. Du får et alsidigt job med globalt ansvar, mens du opbygger en bred viden blandt dygtige kolleger.

Viden, sparring og teamwork
I BEUMER Group bliver du en del af en markedsledende virksomhed inden for højteknologiske intra-logistiske systemer. Mere specifikt træder du ind i Customer Support divisionen, Hotline, på 24 kolleger. Her arbejder du tæt sammen med andre netværksspecialister omkring remote access. I afdelingen har vi en god stemning, vi har fokus på teamwork, sparring og videndeling - og vi sikrer dig grundig oplæring, inden du skal stå på egne ben. 

Få globalt ansvar for remote access-forbindelser og VPN
Din primære opgave bliver at supportere vores hotline-ingeniører ved at etablere og vedligeholde remote access-forbindelser til alle BEUMER Group sites i verden, samt vedligeholde den HW platform som vores remote access infrastruktur kører på (VDI). Her er det helt afgørende, at du altid er på forkant, så vores hotline kan tilgå f.eks. flere af verdens største internationale lufthavne, og dit succeskriterie er en konstant velfungerende remote access-linie på alle sites. Det indebærer, at du:

  • har telefonisk kundekontakt, når du etablerer og vedligeholder remote access-forbindelserne, hvor du forklarer tingene, så samarbejdet med teknikeren i den anden ende er velfungerende
  • arbejder i VM Ware View, Windows, Vsphere, Cisco ACS, Cisco Router og Cisco Firewall i forbindelse med det VPN-koncept, vi stiller til rådighed for vores kunder
  • rejser op til 40 dage om året til kundeaudits over hele verden
  • rådgiver og udfører OS-patchning samt performance monitorering og system diagnostics.

Dygtig it-profil med erfaring i netværk og VPN
I denne rolle er det vigtigt, at du kan arbejde både selvstændigt men også sammen med dine netværksspecialist-kolleger og vores hotline-medarbejdere. Du skal kunne lide at arbejde på en brændende platform og tage de opgaver, der kommer ind fra højre i et miljø, hvor tillid og datasikkerhed er essentielt. Vi forestiller os, at du:
 

  • formodentlig er uddannet datamatiker, IKT/ICT-IT ingeniør eller lignende. Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring fra en lignende stilling, men er du selvlært, er erfaring afgørende
  • har erfaring med netværk og VPN, og det er en fordel, hvis du har kendskab til VNC, CISCO ISE og CISCO ASA. Helst har du også en CCNA
     

Som person formår du at holde overblik, og samtidig stiller du dig selv til rådighed, er nysgerrig og vidende – og du motiveres af at hjælpe andre. Desuden er du robust og kan sige til og fra på ønsker og feedback fra både kunder og kolleger. Endelig har du den personlige integritet, der skal til for at sidde i en betroet stilling med adgang til sites i hele verden. 

Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Team Manager Thomas Ravnholm på tlf. 27214087. 

Send din ansøgning online via linket

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

 

Privacy Policy