Kvalitetstekniker til indgangskontrol og kvalitetssikring

  • Fuldtid

Jobbeskrivelse

Kan du kvalitetssikre stål-, plast- og aluminiumselementer, til baggagehåndterings- og sorteringsanlæg verden over?

Som kvalitetstekniker får du en afgørende rolle i at sikre, at vores anlæg i lufthavne og hos distributionsfirmaer kan køre i døgndrift.

BEUMER Group A/S i Aarhus beskæftiger omkring 600 medarbejdere med mere end 22 forskellige nationaliteter og kulturelle baggrunde.

Bliv en del af QHSE
I vores QHSE-afdeling i Aarhus får du 8 erfarne kolleger, heraf 3, der lige som dig arbejder med indgangskontrol og kvalitetssikring af de produkter, som vi modtager fra leverandørerne, før videremontage i produktionen.

Du sikrer kvaliteten af vores produktelementer
Som kvalitetstekniker sikrer du, at alle produktdele fra vores leverandører, lever op til vores kvalitetskrav. Samtidig sørger du for, at de stemmer overens med det overordnede produktdesign. Du arbejder bl.a. med opsvejsede stålemner, maskinslebne dele samt sprøjtestøbte plast- og aluminiumsdele.
Din kontaktflade bliver bred, for du koordinerer med ingeniørafdelingen, indkøbsafdelingen samt planlægningsafdelingen i produktionen.

Dine opgaver vil omfatte:

  • oprettelse af afvigelser i systemet, årsagsanalyser og afklaring af eventuelle dispensationer fra de fastsatte tolerancer
  • varetagelse af den opfølgende kontakt med leverandøren (8D-rapporter o.l.)
  • igangsættelse af korrigerende handlinger (RCA/CAPA)
  • deltagelse i review af nye produkttegninger fra vores R&D-afdeling i tæt samarbejde med ingeniørafdelingen
  • udførelse af inspektion af større produkter hos vores leverandører i Danmark, primært i Jylland.

Erfaring med kvalitetssikring og brug af håndmåleværktøj
Du får en vigtig rolle i at sikre kompromisløs og hurtig levering til produktionen. Derfor er det afgørende, at du har erfaring med kvalitetssikring og er vedholdende og effektiv. Du forstår vigtigheden af at formulere krav kort og præcist, og du omstiller dig hurtigt, når vores vækst bringer forandringer med sig.

Vi forestiller os, at du:

  • er uddannet maskinmester, industritekniker, maskinarbejder eller værktøjsmager, og det er en fordel, hvis du har en elteknisk baggrund
  • har kendskab til standarder som ISO 5817, 13920, ISO 14405, 2768 (-1 og 2) og gerne ISO 9001
  • har solid praktisk erfaring med at bruge håndmåleværktøj, herunder skydelære, dybdemål, 3-pkt. mål, mikrometerskrue, højdemålere samt gerne 3D-målinger
  • har stor tegningsforståelse, så du let kan danne dig overblik over mål og tolerancer
  • kan begå dig på engelsk og er vant til at arbejde med Excel og Word og gerne ERP-systemer
  • Truckcertifikat er en fordel men ikke et krav

Lyder det som noget for dig?
Vi ønsker denne stilling besat hurtigst muligt, og inviterer til samtaler når den rette kandidat søger, så send din ansøgning med det samme. Stillingen er en timelønsansættelse på fuld tid.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte head of Quality, Health, Safety and Environment, Tina Overgaard Møller på +45 87 41 40 28.

Vi ser frem til at høre fra dig.

BEUMER Group
Conveying, loading, palletising, packing, sortation and distribution – BEUMER Group is a leader within the development and manufacture of high-technological intralogistics systems for global markets. Our employees stand out from others thanks to their ability to supply innovative solutions to our customers. They can do this because they know the industry and are passionate about continuously developing and expanding their knowledge. We support these high standards through teamwork, mutual respect and a working culture based on trust that fosters stability and security for all of our employees. Our common goal is to implement outstanding and innovative projects worldwide.

Fortrolighedspolitik