Mechanical Design Engineer

  • Fuldtid

Jobbeskrivelse

Til vores Product Engineering afdeling søger vi en dygtig og engageret Mechanical Design Engineer, der vil blive involveret i nye projekter såvel som vedligehold og løbende forbedringer af eksisterende udstyr.

Du bliver en aktiv medspiller fra specifikationsfasen over udvikling og variantskabelse til test og idriftsættelse hos kunden. Du får en stor kontaktflade bredt i organisationen, lokalt som globalt igennem samarbejde med blandt andet salg og projektteams samt indkøb, planlægning og produktion. Vores systemer og anlæg har en høj grad af kompleksitet, så du vil med garanti blive udfordret og opleve en stor udvikling - såvel fagligt som personligt.

Dit nye job
Du får din faste base på kontoret i Aarhus, og bliver en del af et team på 10 personer i Product Engineering. Der er tale om et alsidigt og internationalt job med op til ca. 40 årlige rejsedage, hvor du on-site får mulighed for at se resultatet af dine og kollegaernes anstrengelser i projekter spredt ud over hele verden. 

Mere specifikt bliver dine opgaver: 

  • 3D konstruktion i Solid-Edge med fokus på mekanik og koordinering på tværs af mekanik, el og software
  • Dimensionering og analyse af mekaniske produkter og komponenter
  • Vedligeholdelse og løbende forbedringer på systemer og komponenter
  • Udarbejdelse af produktionsgrundlag, styklister og dokumentation
  • Test af produkter, komponenter og projektspecifikke løsninger i vores eget testcenter
  • Teknisk ejerskab i forbindelse med prototype – og serieproduktion
  • Sikre at konstruktionen overholder kriterier i forhold til statik, økonomi, kvalitet, EHSR etc.

Din profil
Du har en relevant uddannelse inden for mekanik, som maskiningeniør, maskintekniker, produktionsteknolog el. lign. Du har gerne nogle års erfaring med 3D konstruktion og 2D dokumentation. Har du endvidere interesse for eller erfaring med tværfunktionelle produkter, der, udover mekanik, indeholder el og software vil det være et plus. Udover dansk skriver og taler du flydende engelsk. Du har et godt kendskab til Office-pakken.

Som person er du selvstændig, selvstartende og har en grundig og struktureret tilgang til opgaver. Du er udadvendt og kommunikerer ubesværet på alle niveauer, ligesom du tager ansvar for selv at opsøge viden og formidle dine erfaringer til gruppen. Du evner at få tingene prioriteret, planlagt og afsluttet til tiden i et miljø, hvor flere opgaver skal håndteres sideløbende. Endvidere er du en teamplayer, der værdsætter tillid, humor og en uformel omgangstone, og som motiveres af det internationale islæt, som jobbet naturligt indeholder. 

Har du lyst til at være en engageret spiller på holdet i vores succesrige familievirksomhed? Så send din ansøgning online via linket. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Team Manager i Product Design & Engineering, Louise Christensen, på tlf. +45 28 74 39 62.

Vi glæder os til at høre fra dig!

BEUMER Group
Conveying, loading, palletering, pakning, sortering og distribution – BEUMER Group er førende indenfor udvikling og fremstilling af højteknologiske intralogistiske systemer til globale markeder. Vores medarbejdere differentierer sig ved deres evne til at levere innovative løsninger til vores kunder. Det kan de, fordi de kender branchen og brænder for at udvikle og udvide deres viden løbende. Vi understøtter den høje standard gennem teamwork, gensidig respekt og en arbejdskultur, der er baseret på tillid og betyder stabilitet og tryghed for vores medarbejdere. Vores fælles mål er at implementere enestående og innovative projekter over hele verden. Du kan læse mere om os på www.beumergroup.com

Fortrolighedspolitik