Legal Advisor med IT-rets erfaring søges

  • Fuldtid

Jobbeskrivelse

Har du erfaring som Legal Advisor inden for IT-kontrakter, og har du ambitioner om at arbejde i en international virksomhed i vækst? I vores Legal afdeling søger vi en ny kollega, som motiveres af tæt og direkte kontakt til forretningen, og som formår at omsætte juridiske råd til konkrete og håndterbare løsninger.

Du får masser af ansvar 

I Netcompany har vi oplevet stor vækst de seneste år, og til at understøtte væksten og sikre kvaliteten søger vi nu en Legal Advisor, der har særlig fokus på IT-kontrakter.

Dit arbejdsområde vil hovedsageligt centrere sig omkring forhandling og gennemgang af IT-kontrakter samt rådgivning vedr. udbudsret og persondata. Du vil agere rådgiver i spændingsfeltet mellem jura og forretning, og får således en bred berøringsflade med hele forretningen. Desuden vil stillingen give dig et unikt indblik i virksomheden og en forståelse for, hvilke parametre som driver en ambitiøs og succesfuld virksomhed.

Bliv vores nye kollega

Vi arbejder med høj agilitet, lavt hierarki, hurtige beslutningsgange og ikke mindst et unikt fagligt og socialt sammenhold. Vi er optaget af at udvikle os selv og hinanden i Netcompany. Til gavn for vores projekter og kunder.

Vi ønsker os endnu flere dygtige kolleger, der også brænder for at understøtte forretningen i at levere de bedste løsninger. Du skal have et solidt fagligt fundament og vi forestiller os, at du er:

  • uddannet cand.jur. suppleret med nogle års erfaring; enten fra et advokatfirma eller en større virksomhed (gerne f.eks. 3. års fuldmægtig eller 1. års advokat)
  • du har beskæftiget dig indgående med IT-kontrakter,
  • fagligt stærk, og med det som fundament evner du at skabe tillid og fortrolighed hos forretningen.
  • flydende på engelsk i skrift og tale

Som person:

  • stortrives du i en hands-on rolle, hvor hverdagen er varieret og udfordrende
  • udstråler du engagement, er energisk og har en evne til at motivere og skabe gnist i samarbejdet med andre
  • motiveres du af juridisk opgaveløsning af høj faglig kvalitet
  • tager du selvstændigt ansvar for projekter og kolleger
  • skaber du kundeværdi ved at have modet til at udfordre dig selv og dine omgivelser

Som person har du et højt energiniveau og et stærkt engagement og drive. Du er udadvendt og besidder evnen til at kommunikere på tværs af organisationen. Du har gennemslagskraft og forretningsforståelse. Du er en stærk analytiker, og det er vigtigt, at du er proaktiv og kan udfordre organisationen. Desuden har du sans for detaljen, er kvalitetsorienteret og sætter en ære i at levere til aftalte deadlines.

Vi tager ansvar for din udvikling og karriere 

Det er en ganske simpel grund til at, vi i bliver betroet nogle af Danmarks mest betydningsfulde projekter. Vi leverer hver gang, og det skyldes udelukkende, at vi har branchens dygtigste medarbejdere. Dette uanset, om du sidder i vores administration eller på et af vores projekter.

Hos Netcompany tager vi ansvar for din udvikling og karriere. Når du starter hos os, fokuserer vi på at gøre dig endnu dygtigere – hurtigt. Som en vigtig del af din udvikling vil din performance jævnligt blive evalueret, og du vil løbende være i dialog med din leder om din faglige udvikling, hos os er feedback nemlig ikke noget man får hen over kaffemaskinen, men en proces, der er sat i system.

Ingen prioriterer det sociale højere end os

I Netcompany har vi et unikt sammenhold. Der findes ikke et sted i IT-branchen, som prioriterer det sociale højere end os. Fra legendariske fester, fredagsbarer og teamevents til sportsklubber, wake board og meget andet. Fællesskabet og sammenholdet sikrer, at vi kan levere de bedste løsninger. Vi tror nemlig på, at vi præsterer bedst, når vi kender hinanden og har det sjovt.

Vi er Netcompany

Netcompany leverer forretningskritiske IT-løsninger og rådgivning, der hjælper vores kunder med at opnå markante forretningsfordele i en digitaliseret verden. Samtidig hjælper vi vores kunder med at forvalte og drifte IT-løsninger både hjemme og i skyen.

Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål?

Så er du altid velkommen til at skrive til Netcompany på [email protected].

Din ansøgning, cv og karakterbevis skal uploades til vores rekrutteringssystem via linket.

I Netcompany tror vi på, at en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads er central for vores succes, og derfor inviteres alle kvalificerede kandidater til at søge uanset køn, seksuel orientering, handicap, alder, religion og tro, etnisk baggrund, nationalitet, kønsidentitet eller kultur. Vi ønsker at udleve en kultur, hvor vi giver lige muligheder for alle.

Fortrolighedspolitik